Troppens juletur 2023

24-11-2023 17:30 til 26-11-2023 10:00

Bastbjerglejren Godset

Trop

Skal du med på årets hyggeligste tur?
Så er det tid til årets juletur!
For uindviede er dette en tur som tropsledelsen arrangerer hvert år i november, hvor der er mange hyggelige juletraditioner tilknyttet. Og selvfølgelig skal vi af sted igen i år!
Turen finder sted i weekenden d. 24.-26. november. Vi mødes kl. 17:30 på Måløv st., hvor spejderne så følges ud til spejderhytten, og løser et par poster inden vi hygger sammen i hytten. Vi slutter på adressen søndag kl. 10, hvor forældre er velkommen til at komme og hente spejderne.

Vi vil ikke afsløre alt der skal ske i løbet af weekenden, men vi vil gerne røbe, at det er smart at have tøj med så I kan være udendørs i løbet af dagen. Overnatning foregår indendørs, så medbring lagen og sovepose. Man skal desuden medbringe 1-2 pakker for i alt 30 kr. til pakkeleg lørdag aften.
Da mange familier har egne traditioner 1. søndag i advent, slutter vi om formiddagen, så der er god tid til det også.

Tilmelding og betaling foregår via MedlemsService.

Med venlig hilsen Bjarke, Roald, Asbjørn, Katrine og Katrine

Adressen på hytten er:  Bastbjergvej 47, 3660 Stenløse
Pris: 225,00
Samlet antal pladser: 35
Ledige pladser: 19

Tilmelding til dette arrangement lukker 22-11-2023 20:00

Hvor

Bastbjergvej 47
3660 Stenløse
Danmark

Tidspunkt

Fra 24-11-2023 17:30
Til 26-11-2023 10:00

Arrangør

Kong Svend Gruppe