Troppens kolleuge 2022

20-03-2022 15:00 til 26-03-2022 12:00

Frederikslund Gruppe

Trop

Kære alle tropsspejdere og forældre,

Så blev det endelig tid og nu står corona (forhåbentligt) ikke i vejen for, at vi kan få holdt vores Kolleuge! Vi har allerede snakket med jer spejdere om det, men I (og jeres forældre) får det også lige her på mail. 

Hvad er kolleuge?
I kollektivugen vil spejderne bo sammen, lave lektier og lave mad sammen i hytten. Vi tropsledere vil selvfølgelig også være der, så meget som vi kan. Idéen er, at spejderne fortsat skal gå i skole og til deres fritidsaktiviteter og gøre hvad de normalt gør. De bor bare i hytten i stedet for derhjemme (vi vil dog anbefale at man tager bad derhjemme, da badefaciliteterne i hytten er tæt på ikke-eksisterende). Det plejer at være super hyggeligt, og det er en fantastisk måde for troppen at blive rystet tættere sammen. Kolleugen bliver afholdt i uge 12, hvor vi starter søndag d. 20. marts og afslutter lørdag d. 26. marts. 

Det praktiske
Vedhæftet er en seddel med lidt mere info vdr. kolleuge samt et papir, der skal udfyldes. Vi vil gerne have sedlen retur på næste tropsmøde. I må gerne enten udfylde den på computeren (hvor I har fået den tilsendt), eller i hånden (fra jeres barn til mødet i går) og tage et billede, og sende den på mail retur eller med MMS til 60 78 80 97. 
Info om betaling osv. kommer på et senere tidspunkt, da betalingen er individuel for hver spejder afhængig af hvor meget, de deltager.

Vi har brug for hjælp
Udover spejdernes tilmeldinger får vi også brug for nogle forældre til at komme og overnatte en enkelt nat i hytten, da vi tropsledere ikke har mulighed for at være der hver nat. Det drejer sig om en enkelt nat i dagene søndag-torsdag. 
Desuden vil vi også meget gerne have hjælp fra nogen med en bil til at fragte indkøb fra Holte midtpunkt op til hytten. Det drejer sig om søndag eftermiddag og en gang midt på ugen (vores køleskab er ikke stort nok til at vi kan nøjes med 1 indkøb).

Spejderhilsner
Anna, Simone og Amalie
Tropsledere i Frederikslund gruppe
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 10

Tilmelding til dette arrangement lukker 20-03-2022 23:59

Hvor

Rønnebærvej 93
2840 Holte
Danmark

Tidspunkt

Fra 20-03-2022 15:00
Til 26-03-2022 12:00

Arrangør

Frederikslund Gruppe