Troppens sommerlejr

04-07-2021 09:00 til 08-07-2021 17:00

Skjoldungerne - Lejre Gruppe

Trop

Planen er kanosejlads - forhåbentlig i Sverige

Vi har som tidligere udmeldt, trukket udmeldingen omkring sommerlejren pga. usikkerhed omkring Corona-restriktioner. Det er pt. udmeldingen, at forsamlingsforbuddet i Sverige når at blive sat op til 50, at der ikke er krav om selvisolation, når vi kommer hjem og der er pt. ikke testkrav ved indrejse til Sverige.

Planerne for disse lempelser kan dog blive ændret og vi ønsker derfor at trække beslutningen lidt endnu, da vi højt ønsker, at vores plan A om kanotur til Sverige kan lade sig gøre. Vi vil derfor gerne have lov at trække den yderligere og først give endeligt besked om, hvor sommerlejren går hen senest mandag d. 28. juni. Vi går og tænker over en plan B og en plan C er, at vi tager med resten af gruppen til Falster på Oustrup Spejdercenter (de skal afsted de samme dage). Der er der desværre ikke kanosejlads-muligheder der og det er derfor vi lige går et par dage mere og kigger efter en plan B, hvor vi stadig kan komme ud og sejle (f.eks. på Isefjorden). Der er dog masser af fede aktiviteter på Oustrup Spejdercenter, og det skal derfor nok blive en fed sommerlejr, uanset, hvor vi ender.

Vi vil gerne bede om en tilmelding til sommerlejren nu. Vi beder om en betaling på 600 kr. nu, som dækker udgifterne, hvis vi tager med til Falster. Vi beder så om en betaling senere på yderligere 1.100 kr. hvis turen går til Sverige.

Tilmelding og betaling af de 600 kr. skal vi have senest på næste onsdag d. 23. juni.

Hvis vi tager til Sverige (Olofström, https://halenkanot.com/da/start-da/): Vi kører derop i fire biler, med en leder som chauffør i hver. Vi er fire ledere, der tager med: Kasper, Marianne, Søren (Lineas far) og Jeppe (Uffes far). Ved tilmelding bekræfter I, at jeres børn må køre med os i bilerne. Vi kører fra Hvalsø st. (P-pladsen på nord-siden) søndag d. 4. juli kl. 9. Vi kommer hjem igen torsdag d. 8. juli ca. kl. 17.

Vi sender pakkeliste ud, når vi ved om/at vi tager til Sverige.

Med spejderhilsen Kasper og Marianne.

PS. Tøv ikke med at skrive eller ringe, hvis I har spørgsmål.

Pris: 600,00
Samlet antal pladser: 24
Ledige pladser: 4

Tilmelding til dette arrangement lukker 25-06-2021 23:59

Hvor

Jernbanevej 27
4330 Hvalsø
Danmark
51920328
kasserer@skjoldungerne-lejre.dk

Tidspunkt

Fra 04-07-2021 09:00
Til 08-07-2021 17:00

Arrangør

Skjoldungerne - Lejre Gruppe