Troppens udlandstur 2024 - 1. rate

30-06-2024 14:00 til 09-07-2024 12:00

DDS Risskov Piger

Næste sommer er det tid til troppens udlandstur. Turen går denne gang til Our Chalet i Schweiz, og det kommer til at ligge fra den 30. juni til omkring den 9. juli – med forbehold for små ændringer, da transporten ikke er planlagt endnu, og fordi vi gerne vil have mulighed for at tage en overnatning på vej hjemad, hvis pengene rækker til det. Turen kommer ikke til at vare længere end dette, men med disse datoer er vi sikre på, at I får sat kryds i kalenderen til hele turen. De endelige datoer vil blive meldt ud snarest muligt. 


Pris og betaling

Prisen for turen er 4000 kroner, og betalingen kommer til at foregå ad flere omgange. De første 1500 kroner betales den 1. november 2023 sammen med en bindende tilmelding. Hvis man melder fra herefter, er man stadig forpligtet til at betale 2. rate på 1000 kroner senest den 1. februar. Den 3. rate på 1500 kroner betales senest den 1. maj, men melder man fra inden, skal den sidste rate ikke betales.

Det er vigtigt for os, at alle har mulighed for at komme med, så hvis man har svært ved at få det til at hænge sammen med en pris på 4000 kroner, kan man skrive til vores kasserer Bent på bent.mogelberg@risskov-piger.dk, så vi kan finde en løsning.


Our Chalet

Our Chalet er et pigespejdercenter i Adelboden i de Schweiziske Alper. Centeret hører under World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS), som er en organisation, som spejderne er en del af sammen med 8,9 millioner andre pigespejdere fra 152 forskellige lande. På centeret får de mulighed for at mærke det fællesskab, som de er en del af som (pige)spejdere. Vi skal være på Our Chalet fra den 1.-7. juli. 


Program

På Our Chalet skal tropsspejderne deltage i et event der hedder ”Adventure”, og som navnet antyder, kommer programmet til at byde på en masse spændende udfordringer, og man skal være klar på fysisk krævende aktiviteter som fx vandreture i de omkringliggende bjerge. Vi kommer til at arrangere vandreture i løbet af foråret, så vi er sikre på, at vi alle er klar. Seniorspejderne deltager ikke i eventet, men kommer selv til at planlægge deres aktiviteter i området. 


Vi glæder os til en fed tur sammen med jer!

Pris: 1.500,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 15-01-2024 20:59

Hvor

Fortevej 114A
8240 Risskov, Aarhus
Danmark
29 22 19 07
bent.mogelberg@risskov-piger.dk

Tidspunkt

Fra 30-06-2024 14:00
Til 09-07-2024 12:00

Arrangør

DDS Risskov Piger