Tropssommerlejr 2021 2. rate

01-08-2021 10:00 til 06-08-2021 16:00

Kalanag's Spejdercenter

Trop i Stifinderne

Stifindernes Tropssommerlejr 2021
1/8-6/8
Kalanag's Spejdercenter

Stifinderne Tropssommerlejr 2021 

Søndag 1/8 - fredag 6/8 

Starhøjvej 8, 4682 Rønnede 

Hej Tropsspejdere. 

Velkommen til troppens sommerlejr 2021. Lejren finder sted i perioden fra søndag d. 1. august til fredag d. 6. august, og turen går til Kalanag, Masha og Paxi’s private spejdercenter. 

På grund af Corona, og da vi er i kørselsafstand fra København (ca. 45 minutter), skal I selv sørge  for transport til og fra lejren. 

Vi starter lejren søndag den 1. august, hvor vi mødes på lejren mellem kl. 10 og 10.30 (lederne er  der i forvejen og har gjort klar). Fredag slutter vi kl. 16, så er der afhentning lige derefter, så vi kan  nå hjem og få pakket ud, inden det bliver for sent. Hvis der er udfordringer med hente/bringe  tidspunkterne pga. arbejde, så tag fat i os, så finder vi en løsning. 

På lejren deler vi os i små to mands patruljer, der arbejder sammen om bål, mad, opvask, etablering af spise/køkkenbord og de fleste praktiske opgaver i lejren. 

På lejren får vi mulighed for at arbejde med noget ”rigtigt” træ. Vi skal blandt andet bygge et solidt  bord, der kan blive stående, efter vi er taget hjem. Måske kan vi også bygge en bro over en bæk eller lave en svævebane. Vi skal selvfølgelig ud at gå i området. Ud over daglige småture i  nærområdet, skal vi også ud på en lidt længere tur, så husk fodtøj som du går godt i. 

Vi har en plan om at få rejst et stort Tipi-telt, hvor alle spejderne kan sove sammen med afstand. Vi  skal også selv bygge et brusebad, og de af jer, der var med på sommerlejr for 2 år siden, kan  sikkert huske, at det var rigtig sjovt. Der er toilet ved lejeren. 

Selvom vi er en lille trop, så laver vi flaghejsning hver dag, og holder lejrbål om aftenen. Og vi  kommer selvfølgelig også til at finde på mange fjollede ting i løbet af dagene. 

Sommerlejren koster 950,- kr. Prisen dækker: mad, aktiviteter og lommepenge. Betaling falder i to rater: 1. rate senest 15. maj 500 kr. og 2. rate senest 15. juni 450 kr. Ved afbud før 15. juni tilbagebetales hele det indbetalte beløb, ved afbud efter 15. juni  tilbagebetales det indbetalte beløb minus 250 kr. 

Tilmelding til og betaling af sommerlejren sker via vores hjemmeside senest 15. maj 2021.  http://stifinderne.net/tilmeldinger.html  

Der skal minimum være 6 spejdere tilmeldt for at sommerlejren gennemføres. 

Alle tilmeldte vil i juni modtage en sommerlejrseddel med praktiske oplysninger samt en  oplysningsseddel, der skal udfyldes og afleveres inden afgang. 

Med spejderhilsen  

Bagheera, Chui, Joka, Kalanag og Farao.


Pris: 450,00
Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 44

Tilmelding til dette arrangement lukker 02-07-2021 23:59

Hvor

Starhøj 8
Rønnede 4682

Tidspunkt

Fra 01-08-2021 10:00
Til 06-08-2021 16:00

Arrangør

Stifinderne