Tropssommerlejr 2025 første betaling
02-08-2025 14:00 til 09-08-2025 14:00
2. Herlev Gruppe
Trop i 2. Herlev Gruppe
Kære spejdere -
I 2025 holder vi en fælles sommerlejr for tropsspejdere i Hareskov Division. I maj måned konkurrerer vi på Trops-Divi - men på årets sommerlejr til august skal vi på mere venlig spejdervis hygge OG blive udfordret på den gode måde sammen.
Et par håndfulde ledere er i fuld gang med at planlægge. Og selvom meget bliver holdt helt og aldeles hemmeligt, så er følgende nyheder sluppet ud:
Start: Lørdag den 2. august kl 10:00. Startsted ikke endeligt fastlagt endnu.
Slut: Lørdag den 9. august kl 15. Ca-tidspunkt; sted afhænger af hjemtransport.
Hvor: Det er en stor hemmelighed!
Hvor mange: Vi regner lige nu med omkring 100 spejdere ialt inkl ledere - det kan blive lidt færre, men det kan også blive lidt flere!
Hvad: Fede fælles spejder-, patrulje- og tropsoplevelser. Hygge. Hejk-forløb.
En fed fantasiramme - tænk PLan, bare på en sommerlejr. Masser af god mad.
Hvordan: Udendørs. Overnatning i telte/bivuakker/sovemonstre/noget.
Madlavning over bål, på trangiaer, mv.
Praktisk information (se også ovenfor):
Foreløbig tilmelding (denne): Tilmeldingen er bindende. Dvs. det depositum, der betales her, ikke vil blive tilbagebetalt, hvis spejderen ikke deltager alligevel. Årsagen er den simple, at vi afholder udgifter på baggrund af den foreløbig tilmelding.
Pris for foreløbig tilmelding: 500 kr
Endelig tilmelding: Kommer ud først på foråret, formentligt i marts måned.
Pris for hele sommerlejren: Vi anslår for nuværende, at totalprisen for lejren bliver ca (men max) 1500 kr (dvs 1000 kr at betale ved den endelige tilmelding)
Med spejderhilsener -
Alugod Spejderne - Kira
Ballerup Spejdergruppe - Ulrikke
2. Herlev Gruppe - Rikke ('My')
Herlev Byspejderne - Jesper
Hjortespring Gruppe - Ida (Skum)
Ravnehus - Ole