Tropsvandretur til Møn

07-06-2024 20:04 til 09-06-2024 20:03

Møn

Trop 6-10 KL

Camønoen venter! Tag med troppen på sæsonens sidste vandretur til Møn 7.-9. juni 2024.

Kære tropsspejdere

Camønoen venter!

Tag med troppen på sæsonens sidste vandretur til Møn 7.-9. juni 2024, hvor vi skal gå i noget af det smukkeste af Danmark – Møns Klint, Klinteskoven, Høvblege og Stege.

Vejret bliver, som altid i juni i Danmark, pragtfuldt, så pak let – og pak badetøjet!

Vi mødes 17.00 på Jægersborg Station fredag 7. juni og tager i fællesskab tog og bus til Møn, hvor vi vil vandre hen over weekenden på den østlige del af Camønoen, der tager os forbi Liselund, Klinten, Klintholm Havn og Stege. Vi regner med at gå ca. 45 km hen over weekenden (det vil sige nogenlunde det samme som da vi var i Sverige). Lederne vil deltage i det meste af hejken, men der vil være tidspunkter, hvor spejderne selv skal finde frem til næste mødestedet undervejs. Lederne sover samme sted som spejderne.

Vi regner med at være tilbage søndag ca. kl. 16.30 (opdateringer om ankomsttidspunkt vil komme på facebook på dagen).

I pakningen er det meget væsentligt, at spejderen pakker følgende (og i øvrigt så lidt som muligt):

·       Liggeunderlag

·       Sovepose

·       Vandrestøvler (ET MUST!)

·       En smule tøj – to par underbukser, to par sokker, en t-shirt og en langærmet trøje

·       Spisegrej

·       Madpakke til fredag aftensmad

·       Slik/snacks til vandreturen lørdag

·       Drikkedunke til mindst 2 liter vand

·       Tandbørste og tandpasta

·       Personlig håndsprit

·       Pandelampe/lommelygte

·       Dolk

·       Regntøj

·       Solcreme

·       Badetøj

·       Evt. et enkelt sæt spillekort eller andet fælles underholdning

Vi sover i letvægtstelte. Der skal være plads i rygsækken til, at alle kan have en del af fællesgrejet og maden med fra Jægersborg Station.

Der vil være adgang til toiletter et par gange undervejs.

Vel mødt,

Tropsledelsen

Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 23

Deltager


Spørgsmål

Jeg tager snacks / slik / kage med

Hvor

--Møn--

Tidspunkt

Fra 07-06-2024 20:04
Til 09-06-2024 20:03

Arrangør

Charlottenlundspejderne DDS