Ud i det blå - minier
25-02-2017 13:30 til 26-02-2017 10:00
2. Odense Bjørnegruppe
Kære Minier og forældre
Som en del af vores orinteringsforløb, har vi bestemt os for at vi skal ud og gå 10 km, hvor det er minierne, der styrer kortet. Dermed får de øvet sig i orientering i praksis, og de får øvet sig lidt til udfordringen, hvor det gælder om at gå så langt, man kan på 24 timer. De får selvfølgelig også et fint 10-kilometers mærke til uniformen.
Arrangementet kommer til at foregå lørdag d. 25. februar hvor vi mødes kl. 13:30 ved Meny i Korup (Åbakkevej 69, Odense NV), hvorfra der er 10 km tilbage til hytten på lille rugbjerg vej. Undervejs vil der være nogle opgaver, der skal løses, så det ikke bliver alt for kedeligt at gå.
Når vi kommer tilbage til hytten er der lavet aftensmad til os og efter aftensmaden er der gjort klar til at vi kan se film og hygge med kage, så vi kan slappe af efter den lange tur inden vi går til køjs.
Om søndagen er der grupperådsmøde i hytten, hvor alle spejdere og forældre er inviterede. Mens forældrene er til møde, slår børnene katten af tønden udenfor. Grupperådsmødet starter kl. 11.00 og vores tur slutter derfor kl. 10.00. Fra dette tidspunkt vil det være muligt for jer at hente jeres drenge eller komme ned i hytten og deltage i grupperådsmødet mens drengene holder fastelavn.
Det koster 50 kr. At deltage på turen. Tilmeldingen sker på hjemmesiden, husk at meld afbud, hvis jeres søn ikke kan deltage.
Hvis man af en eller anden grund ikke kan gå med på turen, er man velkommen til bare at komme ned til hytten om aftenen. Vi regner med at være fremme omkring kl. 17:30. Husk dog at fortæl dette ved tilmelding.
Med spejderhilsner,
Minilederne
Medbring:
- Sovepose
- Lagen
- 1 sæt skiftetøj
- Sko, der er gode at gå i!
- Lille taske til gåturen m.
- Vand (min. ½ l)
- Lille madpakke
- Evt. Lidt frugt og/eller nødder
Medbring ikke:
- Slik
- Sodavand