Vandredag for minier
04-11-2023 09:00 til 04-11-2023 15:00
Brønshøj-Husum Gruppe
Minier i Brønshøj-Husum Gruppe
Kom til vandredag for minier 4. november 2023
Kære minispejder,
Den 4. november skal vi ud at vandre sammen i minigrenen.
Vi har netop afsluttet vores selvstændighedsforløb, og nu skal vi vise, at vi også kan gå langt med en lille rygsæk og smøre vores egen madpakke til turen. Det bliver sjovt!
Vandredagen starter kl.9 og vi mødes ved Energicenteret - vi mødes ved hoveddørene ved parkeringspladsen og cykleparkeringen. Her smører vi en madpakke hver især og derefter tager vi afsted.
Det vil være muligt at gå enten 10 eller 15 km. I skal tilmelde jer den distance, I vil gå i forbindelse med, at I tilmelder jer vandredagen. Det gør I via hjemmesiden (https://spejderihusum.dk/begivenhed/vandredag-minier). Det koster 15 kr at deltage. De betales ved tilmeldingen. Man tilmelder sig med forældre-login (e-mailadresse). Tilmeldingsfrist: 30/10.
Forældre og spejdere skal tage en snak om, hvilken distance der kunne være god at komme med på, så det bliver en god oplevelse at være med. Det er ikke muligt at stige af undervejs.
Vi forventer, at 10 km-holdet er hjemme igen ved Energicenteret ca. kl.12.30 og 15 km-holdet ca kl.14. Men hold øje med vores facebookgruppe “Spejder i Husum”, hvor vi giver besked undervejs om forventet hjemkomst.
Der er km-mærker til alle spejdere, der gennemfører ruterne.
Forældre er velkomne til at deltage i vandredagen som forælder-på-pletten. Forældre betaler ikke for deltagelse.
Husk til turen:
Tøj til vejret - tjek vejrudsigten og hav evt. regntøj i tasken
Gode sko/støvler, som du kan gå langt i (gummistøvler er ikke tilladt)
Fyldt drikkedunk
En turtaske der er god at have på
En tom madkasse
Evt. siddeunderlag, et lille tæppe eller pude i en plastikpose (skal kunne være i tasken!)
Spejdertørklæde og evt. uniform
Vi glæder os meget og håber at se så mange af jer miner som muligt.
Spejderhilsner minilederne
Hvis I har spørgsmål til dagen, så kontakt Julie 61680604