VANDREDAG i Kattehale
15-06-2025 09:00 til 15-06-2025 17:00
Orion Gruppe
Orion Gruppe
Kære spejdere og familier i Orion Gruppe
Det er forår og vi skal ud i skoven
Søndag d. 15/6 afholder vi vores årlige vandredag for alle spejdere og familier tilknyttet Orion.
Det er naturligvis i og omkring vores dejlige Kattehale hytte at det foregår.
Det fungerer på den måde at man møder op ved hytten, vandrer i skoven med sin familie eller med sine spejdervenner.
Man kan vandre lige så langt som man har lyst og kræfter til. Vi har forberedt nogle ruter så man let kan holde styr på hvor langt man går, og så man med jævnlige mellemrum kommer forbi hytten.
Og hvis du lykkes med at gå 5, 10, 20 eller 30 km, får du et mærke med hjem!
Lederne sørger for at der er noget koldt at drikke, men I skal selv sørge for at have en god madpakke med.
Vandredagen starter kl. 09 og slutter når de sidste kommer i mål omkring kl. 17, men i kan bare møde op i det tidsrum der passer jer bedst.
Tilmeld jer gerne her på siden, så vi kan vide hvor mange vi bliver!
Transport: Der er mulighed for at ankomme i bil - det vil være en god idé at parkere oppe på Kattehalevej.
Ellers er det let at tage toget til Allerød station. Der er 3 km til hytten igennem skoven, så er man ligesom igang :-)