Vandredagen 2024

29-09-2024 07:00 til 29-09-2024 17:00

Gurredam Spejdercenter

Espergærdespejderne, Ledergruppen, Familiespejdere, Mikro, Mini, Junior, Trop, Klan

Søndag den 29. september 2024 inviterer Espergærdespejderne alle til Vandredag.

Vandredagen er en årlig begivenhed, hvor du sammen med venner og familie kan opleve naturen og efteråret når det er smukkest. Det er også dagen hvor du kan udfordre dig selv og spejdervennerne, og gå en længere distance end du måske har prøvet før. Dagen starter og slutter på Gurredam Spejdercenter, beliggende på Gurrevej 322, 3000 Helsingør.


Ruterne:

  • 1-2-3-4-5 km bamsetur (Mulighed for frokost fra kl. 12.30 / starttid på ruten er kl. 13.30)

  • 5 km forlæns eller baglæns (Mulighed for frokost fra kl. 12.30 / starttid på ruten er kl. 13.30)

  • 10 km (Mulighed for frokost fra kl. 12.30 / starttid på ruten er kl. 13.00)
  • 15 km (starttid kl. 11.30)

  • 20 km (starttid kl. 10) - junior-trop-klan

  • 30 km (mødetid kl. 6.45 / starttid kl. 7.00) - junior-trop-klan

  • 50 km (Mødetid kl. 13 LØRDAG. Overnatning på Gurredam) - trop-klan

 

Hvad skal jeg vælge?

·         Vi ved af erfaring, at distancen og hastigheden ofte afhænger af alder, og derfor er det ikke alle ruter, der udbydes til alle aldre. Men der kan selvfølgelig være undtagelser, så hvis du ikke kan finde lige den rute du gerne vil gå, så tal med din leder og så kan I sammen vurdere, om der er grundlag for en længere rute.

·         Man vælger den rute man gerne vil gå ved tilmeldingen, da vi tæller det samlede antal kilometer.

·         Det er muligt at få et mærke til spejderuniformen efter at have vandret 5, 10, 15, 20 og 30 kilometer.

·         På distancerne 1-2-3-4-5 og 10 kilometer kan man vælge enten af vandre ruten selvstændigt efter et udleveret kort og derfor også selv styre sit tempo. Eller man kan vælge at gå i samlet flok. 

·         På distancerne 15, 20 og 30 kilometer går man samlet og der vil som minimum gå to ledere med på hver distance. Disse ruter kommer forbi Gurredam for hver 10 km, hvor der er pause og lidt godt at spise undervejs. 15 km kommer til Gurredam første gang efter 5 km. 

·         Vil du gerne gå 50 km, så skal du have prøvet at gå 20-30 km tidligere, og du skal være fyldt 12 år (tropsalder). 50km ruten starter ud med 20 km om lørdagen, og fortsætter så med 30km om søndagen.

Den fælles grundtanke for alle ruterne er, at vi gerne vil skabe følelsen af, at "gå sammen". Dvs. at de der skal gå 30 km starter, og efter 10 km og en kort pause, kobler 20km-holdet sig på. Efter yderligere 10 km er der frokost og pause, og så går alle samlet ud på de sidste 10 km. Vi ved godt at virkeligheden kan være en anden, og at børn går med meget forskellige tempi, og derfor er det også en tidsplan med en vis fleksibilitet.


Start og slut:

Alle ruterne starter samme sted, og det er også her der er forplejning i løbet af dagen.

Ved startstedet kan man holde pause under og efter turen. Her kan man hygge og heppe på alle de andre deltagere, der løbende kommer forbi og i mål.

 

Der er mulighed for frokost mellem kl. 12.30 og 13.30, som det bedst passer med den rute man går (se ovenfor). Der er ikke fælles afslutning, men dagen slutter senest kl. 17, hvor dagens "hjælpe&snack-team" cykler sidste del af ruten kl. 16.30 og så gælder det om at nå i mål 😊

 

Forplejning:

Vi sørger for det meste. Snacks om formiddagen, frokost midt på dagen, og kage om eftermiddagen. Vand/juice/saft/kaffe/te ad libitum.

Det er dig altid en god ide at have lidt med i tasken også. Så husk en fyldt drikkedunk og en lille snack.

 

Vabler, ømme fødder og hjælp undervejs:

Vi har et lille kompetent "hjælpe&snack-team" som er klar til at hjælpe på dagen.

Mærker:

  • Der er mærker til de spejdere, der går hele distancen selv. Man må gerne følges med andre, men klapvogn, løbehjul, løbecykel osv. tæller ikke :-)

  • 1-2-3-4 kilometer bamsetur er særligt henvendt til de yngste familiespejdere og yngste familiemedlemmer, og her gives et særligt bamsemærke. På Bamseløbs-distancerne skal medbringes minimum 1 bamse pr. barn.

  • Mærkerne udleveres efterhånden som spejderne kommer i mål.

 

Til vandredagen skal du medbringe:

  • Pakkeliste følger

  • Det er vigtigt at spise en god morgenmad eller frokost hjemmefra. Og at drikke nok væske i løbet af dagen.

 

Vi glæder os rigtig meget til en hyggelig dag!

De bedste spejderhilsner
Teamet bag Vandredagen 2024 – Christian, Sannie, Anne, Cæcilie og Lasse

PS: For hver kilometer der vandres indsamles der 1 kr. til spejderhjælpen. I år støtter spejderhjælpen Børn i Flygtningelejre i Libanon. Et evt. overskud fra dagen går også til Spejderhjælpen.


OBS: Alle der fremmøder skal huske at være tilmeldt. Forældre, venner eller anden familie skal derfor også tilmelde sig, så indkøb, logistik og planlægning kommer til at passe med antal fremmødte. Man kan ikke tilmeld flere på samme tilmelding via kommentarfeltet, men skal lave en selvstændigt til hver. Før betaling kan man dog vælge funktionen ”tilmeld flere”, så man ikke skal betale flere gang. Husk at oplyse dit fulde navn på tilmelding og ikke bare skrive "Jacob" eller "Sofie". Er man logget ind kan man vælge 'Andet' i bunden af alle navne og der kommer et felt til at udfylde et navn.

Pris: 50,00
Samlet antal pladser: 150
Ledige pladser: 0

Tilmelding til dette arrangement lukker 04-10-2024 12:00

Hvor

Gurrevej 322
3000 Helsingør
Danmark

Tidspunkt

Fra 29-09-2024 07:00
Til 29-09-2024 17:00

Arrangør

Espergærdespejderne