Vikingehøvdingen Svend Tvetands forsvundne skat

21-04-2017 17:00 til 23-04-2017 11:00

Vigge Gruppe

Juniorer i Radulf Gruppe

Vikingehøvdingen
Svend Tvetands forsvundne skat....

v

Vikingehøvdingen

Svend Tvetands forsvundne skat

Vikingehøvdingen Svend Tvetand levede ifølge sagnet fra omkring år 850 – 900.

Svend Tvetand var en af de mest berygtede vikingehøvdinger gennem tiden. Han var kendt for sin brutalitet og umådelige store griskhed.
Han plyndrede fra England, over Normandiet til Volgafloden. Ifølge sagnet hjembragte han umådelige store værdier i form af sølv og guldskatte fra sine togter.

 Professionelle arkæologer og historikere har altid anset skatten for at være en myte.Amatør arkæologer har dog for ganske nyligt fundet et spor efter en skat angiveligt gemt af Svend Tvetand. De har fundet et gammelt bræt med runeindskrifter. Ifølge amatørarkæologerne ligner brættet et ”skattekort” med en ledetråd til skattens placering.

 De professionelle arkæologer tvivler dog stadigt på om skatten virkelig findes og vil ikke bruge ressourcer på at lede efter en myte.Roskilde Amatør Arkæologisk Forening (RAAF) har således sendt bud efter nogle friske unge mennesker, som har lyst til at drage på et eventyr. Vi har tilkendegivet overfor RAAF, at vi har en række friske juniorspejdere, der har mod på at jagte disse ledetråde til skatten. Vi har udvalgt ovenstående weekend til at udforske disse ledetråde, og håber naturligvis, at I er ligeså friske, som vi går rundt tror, at I er.

Sagnet om Svend Tvetands vikingeorden

Sagnet om Svend Tvetand fortæller, at han skabte en vikingeorden til at beskytte skatten, når han var draget til Valhalla.
Ifølge sagnet skulle denne hemmelige vikingeorden stadig eksistere den dag i dag, da den er blevet overleveret til de udvalgte vikingestammers fra far til søn.

For at sikre sig, at ingen af de enkelte vikingestammer stak af med skatten sørgede Svend Tvetand ifølge sagnet for at ingen af vikingestammerne kendte den præcise placering af skatten, men kun havde en del af den samlede ledetråd.

Ifølge sagnet skal alle ledetråde således samles for at kunne finde skattens præcise placering. Det er en af disse ledetråde, som RAAF mener, at de har fundet.
I skal således deltage i eftersøgningen af de øvrige ledetråde for at se om vi i fællesskab kan frembringe skatten eller om den kun er en myte.

 

Mødested: Jersie Station

Mødetid: 17.00

Transport: fælles transport i bil
(angiv ved tilmelding om I kan køre og hvor mange i eventuelt har plads til)

Slut: søndag kl. 12.00 på Jersie Station
(For de, der skal hente er det kl. 11.15 på nedenstående adresse)

Adressen:
Vigge Gruppe, Egegården, Himmelev Bygade 22, 4000 Roskilde

Tilmelding:
via www.radulf.dk senest tirsdag den 18. April

Pris:
175,- som betales ved tilmelding

Udstyr:
Medbring udstyr til at sove indendørs (husk underlag) og tøj til at være ude (og et par tykke strømper eller hjemmesko)
Medbring også spiseudstyr inkl. viskestykke


Pris: 175,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 18-04-2017 23:57

Hvor

Himmelev Bygade 22
Roskilde 4000

Tidspunkt

Fra 21-04-2017 17:00
Til 23-04-2017 11:00

Arrangør

Radulf Gruppe