Vildmarkshyggeweekend

04-02-2022 17:00 til 06-02-2022 10:00

Knud Rasmussen Gruppen

Juniorer i Knud Rasmussen Gruppe

Halløj junior.

Så er det tid til at vise at selvom der står februar i kalenderen, så kan man godt sove ude og have det både varmt og hyggeligt og få lækker mad.

Vi har en vildmarkshyggeweekend fra d. 4. februar til 6. februar, hvor vi begiver os ud i mørket i vildmarken hen imod vores overnatningssted.

Er du glad for at gå posteløb, lave god mad og bare hygge dig udendørs i februar på den fede måde, så meld dig til nu!

Vi mødes ved Spejderhytten fredag den 4. februar 2022 kl. 17:00, hvor I vil blive sendt på et lille opgaveløb hen imod vores overnatningssted, hvor aftensmaden og byggede bivuaker venter på spejderne. Så efter aftensmad og opvask står den på hygge og find soveposerne. Lørdag efter morgenmaden nedbrydes lejren og spejderne sendes hen imod næste lejrested, hvor der skal tilberedes vildmarksmad. Søndag bliver spejderne hentet hjem efter morgenmad. SPEJDERNE SKAL HENTES PÅ ØSTERBJERG STATION KL 10.00.

Da taskerne med soveposen vil blive kørt, skal du huske en turtaske og drikkedunk.

Medbring udstyr til at spise, sove ude og være ude i. Du må gerne have telefon, pandelygte og guf med.

Skulle der være nogen særlige hensyn, så giv os besked derom.

Det er ikke et krav, men vi ser meget gerne, at alle spejdere kommer testet frem.

Turen koster 150 kroner og sidste frist for tilmelding er 2 februar 2022 kl. 23:59

Ved spørgsmål kontakt en af lederne.

Vi Ses!

Alex, Gerd, Jette og Mette

Pris: 150,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 02-02-2022 22:42

Hvor

Skovsangervej 7
3390 Hundested
Danmark

Tidspunkt

Fra 04-02-2022 17:00
Til 06-02-2022 10:00

Arrangør

Knud Rasmussen Gruppen