Vinterbivy - Junior
23-02-2024 17:00 til 24-02-2024 09:00
Ravnehus Spejderne
Juniorer
Vi giver spejderne gode muligheder for at opleve den lange vinternat, som selvfølgelig er kold og mørk, men også kan være enormt hyggelig og give helt anderledes naturoplevelser, end de er vant til.
En succesfuld vinterovernatning kan give spejderne en ’jeg-kan’-oplevelse, ligesom den kan danne ramme om gode sociale aktiviteter og snakke i bivuakken i løbet af den lange vinternat, hvor man ofte er i posen lang tid før normal sengetid.
Spejderne er selv med til at opføre de bivuakker, de skal sove i, ligesom de er med til at lave mad.
For at få det eftertragtede vinterbivy-mærker skal spejderne deltage i dette arrangement.
Vi mødes ved det Røde hus kl. 17:00 og drager afsted til fods mod skoven, hvor vi skal bygge vores lejr og gøre klar til natten.
Vi regner med at være tilbage ved det Røde hus igen kl. 9:00 lørdag morgen
Pakkeliste:
- Varm sovepose (gerne decideret vintersovepose – alternativt kan en 3-sæsonspose med inderpose fungere). Har I ikke en vintersovepose, så kan en stor sovepose uden på en lille sovepose gøre underværker. Det fylder mere at have med på tur, men så kan de holde varmen.
- En lagenpose, fx af fleece kan også gøre det nemmere at holde varmen.
- Liggeunderlag eller to hvis man ikke har et der er beregnet til vinter
- Uldundertøj
- Varme sokker gerne uld
- Varm trøje
- Hue (og evt. halsedisse) samt handsker
- Pandelygte
- Derudover skal spejderne naturligvis have varmt tøj og fodtøj med.