Vinterhejk 2024

23-02-2024 18:00 til 25-02-2024 15:00

Ballerup Spejdergruppe

Ledergruppen, Trop i Ballerup Spejdergruppe, Klan Hans, Klan Voksen Hans

Har du lyst til at slutte vintermånederne af med dejlig vandring i skoven, mad og hygge omkring bålet og overnatning i det fri? Så tag med, når trop, klan og ledere i Ballerup Spejdergruppe tager på Vinterhejk 2024! Der vil også være vinterbadning, hvis du er frisk. 

Vil du gå en kort eller lang tur?

Der er en lang tur, der varer fra fredag til søndag (37 km i alt) og en kortere tur, der varer fra lørdag til søndag (12 km i alt hvis man er i bil, eller 18 km i alt hvis man kommer med toget). 

Vi overnatter udendørs i shelter eller hængekøje, og du skal bære din egen bagage. Fælles grej og mad bliver kørt af følgebilen. Lørdag spiser og overnatter alle, både dem på den lange og den korte tur sammen. Hvis der er nogen forældre der vil hjælpe med at køre følgebil lørdag sammen med en leder vil det være en stor hjælp.

OBS: Du skal have vandret med oppakning før og vide, at du kan klare den distance, du vælger!

Den lange tur
Den lange tur starter fredag kl. 18 ved Hillerød Station. Herfra går vi ca 5 km til Eghjorten Shelter. Her slår vi lejr, laver mad og hygger ved bålet.

Lørdag går vi ca. 16 km gennem Grib Skov og langs Esrum Sø. Undervejs vil der være mulighed for et dyb i St. Gribsø eller Esrum Sø (husk at dine forældre skal give tilladelse til det, hvis du er under 18)

Om eftermiddagen mødes vi med dem fra den korte tur ved shelterpladsen Blå Port, - laver mad sammen og hygger ved bålet.

Søndag går vi 16 km tilbage til Hillerød Station, hvor den lange rute stopper omkring kl. 15. Det første stykke er ruten er ens for alle, men den korte rute stopper undervejs.

Den lange tur koster 175 kr. som I betaler ved tilmelding og som dækker mad, overnatning og vandresnacks.

Den korte tur
Den korte tur starter fra p-pladsen Gribskov ved Nødebo lørdag kl. 14.30. (Er man med toget, kan man tage til Gribsø St. (trinbræt) kl. 13.40 og gå ca. 3 km fra trinbrættet til p-pladsen), Fra p-pladsen går turen ned til Esrum Sø og langs søen til shelterpladsen Blå Port, hvor alle overnatter sammen.

Søndag går turen sammen med den lange rute til p-pladsen, hvor den korte rute slutter. Skal man med toget hjem, kan man enten gå til Gribsø St. eller fortsætte med den lange rute ind til Hillerød.

Den korte tur koster 75 kr. som I betaler ved tilmelding og som dækker mad, overnatning og vandresnacks.

I kan her på tilmeldingen finde pakkeliste og gode råd til påklædning, fodtøj og rygsæk-pakning.

Der er sidste tilmeldingsfrist 17/2

Har du nogen spørgsmål eller behov for at låne udstyr, så snak med din leder eller send en mail til katrineprivat@outlook.com


Tilmelding til dette arrangement lukker 17-02-2024 23:55

Hvor

Pæremosevej 37C
2750 Ballerup
Danmark
24289356
post@ballerupspejdergruppe.dk

Tidspunkt

Fra 23-02-2024 18:00
Til 25-02-2024 15:00

Arrangør

Ballerup Spejdergruppe