VITal - uddannelsesdag for vejledere, instruktører og trænere

14-03-2026 09:00 til 14-03-2026 21:00

Dalum Landbrugsskole

NB! Den 8.3.2026 kl. 8:00 er alle valg og svar er nu ”frosset”, så vi kan arbejde med data. Eventuelle ændringer i Medlemsservice fra nu registreres derfor IKKE.
For at du kan SE din tilmelding og valg er arrangementet fortsat åbent.
Er der noget vigtigt, du har brug for at ændre eller tilføje, bedes du skrive til bmo@dds.dk

Laver du kurser i DDS, som vejleder, instruktør, træner eller alt muligt andet?
Søger du ny viden, sparring og inspiration til at lave endnu federe kurser?
Vil du ha' en stor tak for din indsats?

Du får muligheden for at dykke ned i en masse spændende workshops, og få ny viden og inspiration med hjem, uanset om du er erfaren eller helt ny indenfor kurser i DDS.

Der vil desuden være rig mulighed for at sparre og netværke på kryds og tværs. Det hele har vi sammensat til dig, som en tak for din store indsats på DDS's kurser.

Pssst… Har du mod på det, så byder vi indenfor allerede fra fredag aften - og du kan blive helt til søndag - kan det blive bedre?

Vi glæder os til at se dig - og eventuelt dit team - den 14. marts på VITal 2026 i Odense.

Se Deltagerfolder med PROGRAM, workshops og kort mv. her (åbner i et nyt vindue)

Detaljer

Nuværende og eventuelt kommende vejledere, instruktører og trænere på alle uddannelsestilbud i DDS er velkomne.

Programmet for alle er lørdag fra kl. 9:00 til 21:00, inklusive middag lørdag aften. Der er mulighed for overnatning fredag og/eller lørdag i eget eller andres telt, på gulv i klasselokaler eller på  1-2 personers værelse – og der er morgenmad til jer, der overnatter.

Der er mulighed for møder i egne teams fredag aften og/eller søndag formiddag.
Fredag aften er der gå til-og-fra aktiviteter samt bål, kage, kaffe, te og snakkecafé.... Det kræver IKKE tilmelding.

Fællesaktiviteten lørdag inden middagen er for alle deltagere på VITal!
Her skal du (måske for en sjælden gangs skyld) ikke forberede noget - og ikke selv være den, der står i spidsen for noget. Aktiviteten kræver hverken at du dykkerbriller eller flækøkse - du skal bare møde op og blive underholdt. Det egentlige indhold af aktiviteten er hemmeligt men vi lover, at alle kan være med.

Lørdag aften afholder vi VITals gallashow, hvor vi siger tak til dig, som laver uddannelse i DDS. Efter kl. 21 er der frit valg mellem underholdning og lounge mm. 

Det koster ikke noget at deltage, og DDS betaler for transport (husk at fylde bilen, hvis du benytter denne mulighed).

 Du tilmelder dig herunder, og vælger workshops samme sted.

Spørgsmål til selve tilmeldingen? Du er velkommen til at kontakte bmo@dds.dk


Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Landbrugsvej 65
Odense 5260

Tidspunkt

Fra 14-03-2026 09:00
Til 14-03-2026 21:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps