Wasa Wasa 2026
07-02-2026 17:00 til 08-02-2026 08:30
Aalborghus Gruppe
Trop i Aalborghus Gruppe
Nu nærmer vi os endelig Wasa Wasa igen – årets fedeste natløb for troppen!
Wasa Wasa er et natløb, som foregår et sted i nærheden af Aalborg, som er målrettet tropsspejdere.
Det præcise sted offentliggøres først et par uger før løbet sammen med andre detaljer om løbet. Løbet varer hele aftenen og natten i den første weekend i februar. Selve løbet slutter senest kl. 6.00 om morgenen, hvorefter det er muligt at sove et par timer inden der er præmieoverrækkelse.
Tid: 7. feb. kl. 17.00 – 8. feb. kl. 8:30
Pris: 225 kr.
Selvom det kan virke både koldt og hårdt, så er det den fedeste spejderoplevelse du kan få sammen med din spejderpatrulje, og vi har jo allerede trænet lidt i typen af løb. I kommer til at besøge forskellige poster i løbet af natten, hvor I skal tænke kreativt og samarbejde det bedste I har lært.
Tropslederne vil være der til start og hjælpe med at pakke fælles grej og sende jer godt afsted. I løbet af natten vil I møde nogle af lederne fra gruppen, som står på en post på løbet. Der vil også være ledere, når løbet slutter ved præmieoverrækkelsen.
Skynd jer at tilmelde jer - sidste frist er 16. januar 2026.
Mere info kommer når vi ved mere!