Bacon mærke i BGG
18-01-2019 17:00 til 19-01-2019 14:00
Birgitte Gjøe Gruppe
Junior (4.-6. klasse), Trop (7.-9. klasse), Klan (16-23 år) - Psittacus, Lederne (16-99 år)
Baconmærket opnås på følgende måde, og foregår over et døgn. Der skal indgå bacon i alle retter på et døgn. Hvor kreativ man vil blive med ingredienser og tilbehør, er op til de enkelte patruljer/personer som deltager. Der kan også laves drikkelse med bacon.
Herunder er der lidt inspiration til hvordan en ”bacon-dag” kunne se ud.
- Morgenmad – æg, pølser, vafler og bacon
- Frokost – baconbomber (2 stk. ristet toastbrød, med røræg og ost i mellem og pakket ind i bacon -herefter i ovnen)
- Aftensmad – Tre retters – forret, bacon bites og bønner viklet i bacon – hovedret, baconburgere med fritter og dessert, vaffelis med chokoladesove, guf og baconkrisp
- Drikkelse – Banansmoothie med ristet baconstykker
Rækkefølgen af menuerne har ingen betydning, så baconmærket kan sagtens opnås ved en spejderovernatning, hvor der sluttes af dagen efter med enten morgenmaden eller frokosten. Det hele skal bare klares i tre efterfølgende måltider.
Baconmærket må meget gerne opnås samtidigt med fysiske aktiviteter, så de kalorier som kommer ind, også bliver forbrændt. Baconmærket er ikke den sundeste spise, men smager nu godt og er en sjov oplevelse
Læs mere om Bacon mærket her: https://xn--mrkelex-mxa.dk/m/bacon/