Divisionsturnering for mikro- og minispejderne
15-06-2024 08:40 til 15-06-2024 16:00
Gurredam Spejdercenter
Mikro (0.-1. klasse), Mini (2.-3. klasse), Lederne (16-99 år)
Så er det blevet tid til årets divisionsturnering for alle mikro- og minispejdere i Øresund Division. Årets tema er ”Gaming IRL”, hvor vi i år skal udforske spillets verden – udenfor skærmen og tæt på naturen. Vi skal som altid dyste i forskellige spejderdiscipliner og blive udfordret på vores mod og evne til at samarbejde. Divisionsturneringen finder sted på
Gurredam Spejdercenter, Gurrevej 322, 3000 Helsingør.
lørdag den 15. juni kl. 09:00 – 16:00.
Du skal medbringe
Spisegrej + drikkedunk
Husk at tage en mug/krus med – man ved aldrig, hvornår en gamer får brug for den!
En pose til snavset spisegrej
Uniform og tørklæde
Tøj efter vejret, gode sko/støvler + evt. regntøj
En lille rygsæk, så du kan bære dine ting
NAVN og Spejdergruppe (BGG) på ALT du medbringer
Der bliver serveret frokost, så det er ikke nødvendigt at medbringe madpakke. Evt. kan du have et stykke knækbrød eller et stykke frugt med til om formiddagen.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer!
BGG Mikro- og minilederteamet
Forældrehjælp
Vi har igen i år brug for forældrehjælp fra et par forældre til maduddeling, toiletter og parkering. Den konkrete opgave bliver meldt ud inden arrangementet, når divisionen har fået kontaktoplysninger fra grupperne. Det er en stor oplevelse at se så mange spejdere samlet og jeres hjælp er højt værdsat!
Praktisk og parkeringsinfo
Vi opfordrer til at I alle arrangerer samkørsel og - så vidt muligt - fylder bilerne, da vi er rigtig mange der skal til/fra Gurredam samtidig.
Af hensyn til spejdernes sikkerhed og effektiv afvikling af trafikken ved ankomst og afgang, er parkeringspladsen foran Gurredam kun til ”Kys og kør” (meget hurtig afsætning). Der er absolut parkering forbudt. Vi har fået ankomsttid kl. 8.40. Der vil stå en leder spejderen kender fra gruppen og tage imod ved "Kys og kør".
Ønsker du at følge din spejder ind på Gurredam, skal du benytte 'blomsterengen' med parkeringspladser ca. 200m længere nede ad Gurrevej i retning af Helsingør. Hvis du kører til blomsterengen, så kom I god tid, så I har tid til at gå ind til Gurredam og mødes med en leder på græsset ved siden af Kys og Kør til kl. 8.40.
Der vil være parkeringsvagter (frivillige) begge steder. Følg venligst parkeringsvagternes anvisninger.