Gruppetur for alle i Cimbrerne - forår.
16-03-2018 17:30 til 18-03-2018 15:00
Spejderhytten Klitten, Lyngså
... vi skal på eventyr - husk dit magiske væsen..!
Invitation til en masse
”Sagn, myter og legender”
Fredag den 16/3 kl. 17.30 til søndag den 18/3 kl. 15.00
På Nellemannsvej 46, Lyngså, 9300 Sæby hele weekenden,
Har du ikke mulighed for at deltage hele weekenden er du velkommen til at komme det du kan, men vi er lidt langt væk.
Turens tema vil være; Sagn, myter og legender.
Vi vil høre, opleve, lege, så find dit sejeste/underligeste tøj frem.
PÅ denne tur må der IKKE medbringes slik, sodavand, chips (søde sager)
Fredag aften kl. 17.30 kører mini/juniorer/trop/klan/ledere fra spejdergården i forældrenes biler. Husk at spise hjemmefra eller tage en madpakke med. Der vil dog være suppe senere på aften.
Lørdag kl. 8.30 kører familiespejd/mikro fra Spejdergården ved flaget.
Lørdag aften vil der være der være fest i Elverhøjen...
På turen skal du medbringe weekendudrustning, tøj til at være mest ude og lidt inde, indesko/tykke sokker, lommelygte, dit bedste eventyrtøj til den store Elvefest lørdag aften, godt humør, eget spisegrej+viskestykke, en sovebamse og udstyr til at sove inde. Badetøj, hvis man er frisk på en dukkert søndag.
Alt udstyr skal kunne være i din rygsæk eller sportstaske, INGEN POSER.
Fredag aften tager Randi og Birgitte ud og ligger i Shelter, der skal kunne gåes ca 6 km derud med eget soveudstyr via kort, men husk varmt tøj/soveudstyr til dette.
Søndag vil der være grenaktiviteter.
Klokken 13-14, vil der være rengøring, hvor i forældre er velkomne til at komme og hjælpe. Vi kører fra Sæby kl. 14 og vil lande i Støvring igen kl. 15
Prisen for denne tur er kr. 170,- for dem der møder fredag
og 160 kr. for dem, der møder lørdag.
Tilmelding til turen, forældrehjælp/madhold/kørsel og boller/kage sker samtidig med betaling på vores hjemmeside www.spejd.com.
Gå ind på datoen i kalenderen og foretag betaling og tilmelding. Man skal være medlem af gruppen for at kunne deltage
Betalingsfrist den 2/3 kl. 17.00, men meget gerne før.
Med store spejderhilsner fra
Sagn, myter og legender lederne