Gruppeledelseskonferencen 2018 - Kursus i gruppeledelse

02-06-2018 09:00 til 03-06-2018 12:00

Vingsted hotel & konferencecenter

For alle gruppeledelser samt distrikts-, regions- og divisions-ledelser.

Tilmeldingsfristen er forlænget frem til d. 23. maj 2018.

Den første weekend i juni er gruppeledelser fra alle spejderkorps i Danmark inviteret til Gruppeledelseskonference på Vingstedcentret ved Vejle. Her skal vi arbejde med gruppeudvikling både i form af fælles oplæg, workshops, netværk og hygge.
Der vil være inspiration til både den nyetablerede gruppeledelse, der skal ind i det hele og den mere veletablerede og erfarne gruppeledelse, der kunne tænke sig at få nye input. 

Vi vil både bevæge os på det strategiske plan og helt nede i det konkrete, og målgruppen vil være både gruppeledere, gruppeassistenter, bestyrelsesformænd og kasserere. Konferencen afholdes i regi af Spejderne.

Konferencen anerkendes som et tilskudsberettiget kursus og der udleveres kursusbeviser. Søg derfor din kommune om tilskud.

Arrangementet er blandt andet karakteriseret ved:
•    baseret på valide undersøgelser fra de 5 spejderkorps
•    nyeste viden om gruppeudvikling og ledelse af voksne (frivillige)
•    professionelle rammer – forkælelse og lederpleje i højsæde
•    skabe en stærk vidensbaseret platform, hvor man møder andre ligesindede
•    Et sted, hvor vores korps beriger hinanden

Hvordan kommer det til at udspille sig?
•    Ved at møde spændende oplægsholdere, der skaber gejst og eftertænksomhed
•    Deltage i et af de 3 spor, du finder mest relevant for dig og din gruppe
•    Møde og netværke med ligesindede fra eget og andre korps
•    Nyde skønne rammer på Vingstedcenteret – helt uden at yde
•    Få indsigt i Spejdernes gruppeudviklingsstrategi
•    Komme hjem med konkrete værktøjer til udvikling i din gruppe

Hovedindholdet på konferencen vil være delt op i tre spor, som man vælger sig på hjemmefra:
•    Rekruttering og synlighed - læs programmet her
•    Kvalitet i Spejderarbejdet - læs programmet her
•    Organisering og ledelse - læs programmet her

OBS! Betaling foregå direkte ved tilmelding med betalingskort. Hvis din enhed skal betale, kan du videresende din betalingskvittering til din enheds-kassere og afregne med ham/hende.


Tilmelding til dette arrangement lukker 24-05-2018 23:59

Hvor

Vingsted Skovvej 2
Bredsten 7182

Tidspunkt

Fra 02-06-2018 09:00
Til 03-06-2018 12:00

Arrangør

Spejdernes Administrationsfællesskab