Kursus for ledertrænere
07-05-2009 00:00 til 10-05-2009 00:00
Det Danske Spejderkorps
Kursus for ledertrænere
”3-perle-kursus”
7. - 10. maj 2009
Kursus for ledertrænere er et forløb med fokus på udvikling af dit arbejde med udvikling og træning af voksne ledere i DDS samt din egen udvikling som ledertræner. Vi diskuterer, hvad god ledertræning er, og hvordan det kan praktiseres. Vi bruger os selv og hinanden og tager udgangspunkt i de ressourcer og erfaringer, vi har tilsammen.
Kursus for ledertrænere er det kursus i DDS, hvor du kan opnå den tredje perle.
FORMÅL
At udvikle og uddanne deltagerne til at varetage træning af andre ledere i DDS
MÅL
At øge deltagernes bevidsthed om formål og værdigrundlag for ledertræningen i DDS
At deltagerne oplever godt spejderarbejde som grundlag for personlig udvikling og stillingtagen i forhold til egen rolle som ledertræner i DDS
At anspore deltagerne til at gøre en engageret indsats som ledertræner i spejderarbejdet og herigennem bidrage til DDS udvikling
MÅLGRUPPE
Kurset er for ledere i DDS, der har været på Gilwell kursus og som arbejder med udvikling og træning af voksne ledere centralt eller decentralt i korpset. Ledertræning skal i forbindelse med dette kursus opfattes bredt, idet kurset henvender sig til alle, der arbejder med voksne ledere i DDS – også udover kursusregi.
FORM
Kurset strækker sig over en periode på 2½ måned. I den indledende skriftlige periode, sender teamet dig to breve med spørgsmål om dit virke som ledertræner i DDS. I den lange kursusweekend arbejder vi med spejdermetoden i en Gilwell lignende ramme, hvor vi bruger os selv og hinanden til at udvikle os som ledertrænere.
STED
Ryekol, Jylland
TID
Skriftlig periode: 1. marts – 1. maj 2009
Weekendkursus: 7.-10. maj 2009
TILMELDINGSFRIST
1.3.2009
TEAM
Maiken Wildt
Anders Ljørring
Henrik Willadsen
Gunver Lillevang, KSL
Ledige pladser: 1