Ledelse i praksis
21-07-2019 00:00 til 26-07-2019 00:00
Paradislejren
Hvor er jeg i mit spejderliv? Hvor skal jeg hen? Udforsk din rolle som spejderleder.
Det kan være svært at vide, hvilke kurser man skal tage på. Vi
forklarer her, hvad Ledelse i praksis er – så du har en mulighed
for at vælge, om det er noget for dig.
Rammerne
Vi arbejder i patruljer, som sammensættes ud fra bl.a. alder og køn
samt vores viden om sociale relationer. Vi bruger friluftslivet som
ramme, men forsøger også at give kursisterne anderledes oplevelser i
vores alles Danmark. Derfor afholder vi kurset forskellige steder. Vi arbejder
med personlighedstyperedskabet MBTI, som du får en grundig
introduktion til sammen med praktiske øvelser ugen igennem.
Dig som kursist
Hvis du er nået til et punkt i dit spejderliv, hvor du er begyndt at reflektere
over, hvorfor du gør, som du gør, hvilke værdier der er i spejderbevægelsen
og din personlige samt ledermæssige rolle i det, kan dette
være kurset for dig. Det er også en personlig og individuel rejse.
Vejledning
I patruljerne er alle patruljeledere i løbet af kurset. I den forbindelse
reflekteres der over personlig ledelsesstil, værdier og personlighedstype
sammen med forskellige vejledere for at give den bredest mulige
læring og refleksion.
Forudsætninger for deltagelse
Du er minimum 21 år og aktiv leder eller aktiv deltagende i spejderaktiviteter,
centerarbejde eller løbsledelse. Det er centralt, at du er aktiv i
spejderarbejdet.
Kurset er adgangsgivende til Gilwell.
Pris: 2.100,00
Samlet antal pladser: 24
Ledige pladser: 3
Ledige pladser: 3
Tilmelding til dette arrangement lukker 20-06-2019 13:00