PLUS 3000

14-10-2018 00:00 til 20-10-2018 00:00

Spejdercentret Gurredam

Her er kurset til dig, der har brug for fornyet luft under vingerne i dit spejderarbejde.
Har du mod på at udfordre dig selv og dine medkursister på mentale grænser og holdninger til omverdenen? Vil du se dig selv fra et fugleperspektiv og opnå forøget selvindsigt?

Drømmer du om at være nysgerrig på din omverden og lære mere om dine medmennesker?
Så skal du bruge din efterårsferie i selskab med Plus3000. Vi er klar til take-off, og har fyldt lastrummet med; gode oplevelser, lærerige aktiviteter og masser af muligheder for at skabe nye og langvarige relationer. Vi har som team lagt os i selen for at give dig en uforglemmelig uge, der vil rykke ved din opfattelse af dig selv og omverdenen. Du kommer til at møde mennesker, der muligvis har et værdisæt langt fra dit eget, og bliver udfordret på at gå til dem med nysgerrighed og et åbent sind.

Du vil i løbet af ugen få rig mulighed for at udforske din måde at tænke og handle på. Når du kommer hjem fra ugen vil du have reflekteret over, hvem du selv er, og have opnået en større selvindsigt. Du vil være klar til at kickstarte dit seniorliv, så det fremover både motiverer og udfordrer dig!

Plus3000 er kurset for dig, der har mod på at flytte dig langt – vertikalt, horisontalt og mentalt.

Bemærk at tilmeldingsfristen er d. 17. august 2018, dvs. en del tidligere end de andre ungdomskurser.
Pris: 1.925,00
Samlet antal pladser: 42
Ledige pladser: 0

Tilmelding til dette arrangement lukker 28-09-2018 12:00

Hvor

Gurrevej 322
Helsingør 3000

Tidspunkt

Fra 14-10-2018 00:00
Til 20-10-2018 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps