Vinterfjeldkursus 2019

25-01-2019 00:00 til 17-03-2019 00:00

Birkerød (forweekend) + Norge (kursusuge)

Tag favntag med vinterfjeldets bidende kulde og snefyldte skråninger på en uforglemmelig rejse på højfjeldet.

OBS! - Hvis du er DDS'er, så husk at logge ind på Medlemsservice, inden du tilmelder dig kurset.

Formålet med Vinterfjeldkursus er at give dig forudsætning for at planlægge og gennemføre udfordrende og sikkerhedsmæssigt forsvarlige skiture i højfjeldet med ligesindede. Med udgangspunkt i en hyggelig lille hytte på højfjeldet drager vi ud og overnatter i telt og snehule, mens vi øver ski- og sikkerhedsteknik. Kurset er for de seje drenge og piger i spejderbevægelsen, der har lyst til udfordringer ud over det sædvanlige.

Forweekend i Storkøbenhavn med gennemgang af teori og indførelse i turplanlægning og udstyrsbehov. Ugekursus i Norge fra 8.-17. marts 2019. Under forweekenden inddeles kursisterne i 4-5 mands sjak, som sammen planlægger dagsruterne i Norge. På fjeldet vil hvert sjak følge deres planlagte rute sammen med en instruktør til den forudbestemte overnatningsplads, hvor også de andre sjak overnatter. Undervejs vil vi omsætte teori fra forweekenden til praksis i forskellige moduler og workshops. Alt vi arbejder med i teori, vil således blive testet i praksis på fjeldet.

Forudsætninger for deltagelse:
Du skal være fyldt 18 år og være i god form. Du skal desuden have skifærdigheder på begynderniveau og erfaring på enten tur- eller langrendsski.

Kursusleder: Daniel Berthelsen, daniel164@gmail.com
Dato:  25.-27. januar + 8.-17. marts 2019
Sted: Birkerød, Nordsjælland (forweekend) + Norge (kursusuge)
Pris: 5.000 kr. (inkluderer forweekend + ugetur til Norge)
Tilmeldingsfrist: Senest d. 31. oktober 2018

Bemærk:

Fjeldgruppens kurser kan ikke betales via Medlemsservice og foregår derfor ikke automatisk. 

Betaling for kurset skal ske til Fjeldgruppens konto: Reg.nr.: 5361 og kontonr.: 0246983. Husk at notere dit navn og kursus i bemærkningsfeltet. Hvis du ikke selv skal betale, bedes du sende mailen videre til din kasserer. Din tilmelding er først endelig registreret, når betaling er modtaget. Har du spørgsmål vedr. betalingen, bedes du kontakte Fjeldgruppens kasserer, Daniel Berthelsen, på kasserer@fjeldgruppen.dk.

Antal pladser: 12
Ledige pladser: 0

Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 31-12-2018 23:59

Hvor

Birkerød (forweekend) + Norge (kursusuge)

Hvornår

Forweekend:
Fra 25-01-2019 00:00
Til 27-01-2019 00:00

Ugekursus:
Fra 08-03-2019 00:00
Til 17-03-2019 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps
+4532640050
info@dds.dk