Jubilæumsweekend med oprykning

31-08-2018 17:00 til 01-09-2018 16:00

Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe

Mikro, Mini, Junior, Trop, Klan Camper

Oprykningstur og

Erik Harefod Gruppes 50 års jubilæum 31/8 - 1/9


Kære Spejder og Familie

I år er sommeroprykningsweekenden noget helt særligt, det er nemlig også gruppens 50 års jubilæumsfest.

Weekenden starter for spejderne på Spejderengen fredag d. 31/8 kl. 17:00
Vi starter med oprykning mellem grenene, efterfulgt af spisning opslåning af telte, hygge og godnat. De spejdere der rykker op sover selvfølgelig sammen med deres nye grene.

Lørdag d. 1/9 fortsætter oprykningsturen frem til kl. 16:00 hvor weekenden fortsætter med jubilæumsfest for alle tilmeldte og øvrige gæster. Kl. 16:00 overgår ansvaret for spejderne til forældrene.

Pris for oprykningsturen er 50 kr. pr. spejder.

Medbring

Udstyr til overnatning i telt/bivuak
Spisegrej og viskestykke
Tøj til vejret

Program for Jubilæumsfesten



Så skal der festes!

VIGTIGT! Når jubilæumsfesten starter kl. 16:00 har lederne ikke længere ansvar for børnene, det er derfor kun muligt for børn at deltage hvis de er tilmeldt sammen med en voksen.

Vi er super glade for at have været en aktiv forening i Ølstykke i så mange år og har haft den store glæde og privilegium at give hundredvis af børn og unge en aktiv fritidsinteresse og et fundament til at møde verden, som vågne og ansvarsbevidste mennesker.

Festen starter lørdag kl. 16:00 med lege og aktiviteter for både børn og voksne.

Kl. 19:00 serveres der helstegt pattegris med tilbehør til alle tilmeldte og man vil kunne købe drikkevarer, sodavand/øl/vin til spejdervenlige priser.
Aftnen slutter af med fælles lejrbål og kl. 22:00 er der festfyrværkeri.

Prisen for spisning er 25 kr. pr. barn og 50 kr. pr. voksen.

Tilmelding til oprykning og jubilæumsfesten senest d. 12. august.

50 år i Ølstykke
Erik Harefod har i 50 år været en aktiv forening i Ølstykke, som fortsat tilbyder børn og unge et attraktivt fritidstilbud med friluftsliv, aktiviteter og ture.

Idégrundlag
Alle vores aktiviteter bygger på DDS’ idégrundlag:
Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.

Vores historie
Ølstykkespejderne – Erik Harefod Gruppe er en gruppe i Det Danske Spejderkorps.
Erik Harefod Gruppe blev dannet som en ren drengegruppe i Ølstykke i 1968, året efter blev Værebro Gruppe stiftet som en pigegruppe. I 2002 slog grupperne sig sammen til en spejdergruppe for både drenge og piger under navnet Erik Harefod.
I 2006 valgte gruppen en tilføjelse til sit navn, således at vi nu hedder Ølstykkespejderne – Erik Harefod Gruppe.

Pris: 50,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 15-08-2018 18:00

Hvor

Udlejrevej 9
3650 Ølstykke
Danmark
erik-harefod@erik-harefod.dk

Tidspunkt

Fra 31-08-2018 17:00
Til 01-09-2018 16:00

Arrangør

Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe