Inspiration og tendenser for børn og unge anno 2018
17-11-2018 13:30 til 17-11-2018 16:30
Hotel Legoland
Kære formand
Vi vil gerne takke dig for at du er med til at skabe gode rammer for spejderarbejdet for vores ca. 36.000 medlemmer.
Det gør vi ved at invitere dig til et VIP arrangement lørdag den 17. november kl. 13.30 – 16.30 på Hotel Legoland, hvor Det Danske Spejderkorps’ mange korpsrådsmedlemmer er samlet.
Vi gentager sidste års succes, hvor Jon Kjær Nielsen inspirerede til at skabe de bedste rammer for spejderarbejdet i jeres lokale grupper. I år sætter vi fokus på, hvilke tendenser der er for børn og unges opvækst, samt hvad spejder betyder for det gode liv for børn og unge, og hvordan I kan være med til at sætte retning frem mod 2024.
Arrangementet er for formænd og næstformænd, og vi har lagt et program, hvor du kan få inspiration til, hvordan I som gruppe kan skabe endnu bedre rammer for attraktive spejderaktiviteter for børn og unge. Derudover vil du møde flere andre formænd, der har erfaringer og udfordringer med til at dele ud af.
Foreløbigt program:
13.30 Velkomst og introduktion ved spejdercheferne
Spejdercheferne i Det Danske Spejderkorps, David Hansen og Susan Hein Eiberg, byder velkommen og fortæller om, hvordan den nye udviklingsplan 2020 til 2024 bidrager til udviklingen af organisationen gennem de lokale grupper. De vil også fortælle om at være en del af det store fællesskab og at stå i spidsen for Det Danske Spejderkorps.
14.00 Trends, tendenser, børn, unge - og godt spejderarbejde... ved Jette Rasmussen, konsulent i Det Danske Spejderkorps
Bliv klogere på, hvilke rammer og vilkår der er for børn og unges opvækst i Danmark anno 2018. Hvad er vigtig for dem og for at de får et godt liv, og hvordan kan spejderarbejde spille ind i det?
Med udgangspunkt i nyere forskning samt undersøgelser og rapporter udarbejdet i Det Danske Spejderkorps tegnes et billede af tidens unge og aktuelt og fremtidigt spejderarbejde.
Efter oplægget faciliteres reflekterende dialog om, hvordan I kan tage Jettes pointer og viden med til jeres lokale spejderarbejde.
15.30 Udviklingsplanen 2020 - 2024
Vi retter blikket mod 2024 og sætter retning for bestyrelsesarbejdet i Det Danske Spejderkorps. Hvad skal der være med af, hvis I skal lykkes lokalt?
16.00 Vi byder på en let anretning
16.30 Den officielle del af arrangementet er slut
Tilmelding foregår her i Medlemsservice senest den 4. november.
Med spejderhilsen
Susan Hein Eiberg og David Hansen