Oktoberweekend
26-10-2018 19:00 til 28-10-2018 15:00
1. Sct. Gertrud Trop og Flok
Klan/seniorspejder, Trop/storspejder
Læserbrev: Kan Det Virkelig Passe?
Hej mit navn er Hans Gretesen, og jeg er tidligere ledelsesmedlem og støtter af Det Danske Spejderkorps (DDS).
Jeg har gennem tiden observeret DDS fra nært hold, og mener at der er ugler i mosen hvad angår den fungerende ledelse. Jeg har konkrete beviser på at FDF og dens ekstremistiske medlemmer, har infiltreret vores organisation, og på nuværende tidspunkt langsomt opløser vores hjertenære korps indefra. Derfor vil jeg gerne invitere jer, divisionens fremtid, til mit oplæg d. 26. oktober kl. 19:00, hvor jeg vil fremlægge alle mine beviser mod FDF’erne, og vi atter kan få sat en stopper for deres ondsindede handlinger.
Praktisk information:
Den enkelte spejder bedes medbringe udstyr til udendørsaktivitet og overnatning hele weekenden.
Spejderne skal selv kunne bære deres oppakning og gå mellem 5-10km.