Juletur 2018

23-11-2018 17:30 til 25-11-2018 15:00

Kongelejren

Blushøjspejderne, Familiespejd, Mikroer, Ulve, Juniorer, Troppen, Lunctus Cepe, McLeod Klan

En traditionsrig tur for hele gruppen - fra familiespejdere til de ældste seniorer!

Hej alle Blushøjspejdere!

Nu nærmer sig den kolde tid, og 23. - 25. november 2018 drager Blushøjspejderne på juletur til Kongelejren i Odsherred, en skøn naturgrund som ligger ud til Sejerøbugten. Vi vil rigtig gerne have dig med, for det er sjovt at være mange store og små på tur!

Mødested ud og hjem
Vi mødes alle sammen ved hytten på Engvej 3 fredag 23. november kl. 17.30, og vi er retur samme sted søndag 25. november kl. 15.00. Der er fælles bustransport både ud og hjem.

Hvor skal vi være?
Kongelejrens adresse er Lyngvej 68, Ellinge Lyng, 4560 Vig. Det er en feriekoloni med stor samlingssal, storkøkken, masser af plads på dejlige udearealer, moderne sovesalsbygning med fine toiletter. Stedet ligger nær skov og strand. For familiespejdere vil der være mulighed for at sove i eget familierum.

Tilmelding
Prisen for turen er 300 kr., som indbetales her på hjemmesiden ved tilmelding. 
Tilmeldingsfristen er onsdag 14. november.

Hvad skal du pakke?
Pak dit almindelige weekendudstyr. Der er madrasser, så du kan medbringe liggeunderlag eller et lagen. Husk hjemmesko, godt med varmt tøj, regntøj og gummistøvler/vinterstøvler, hue og vanter, da vi skal være både ude og inde. Medbring også en lille gave til max 25,- kr. (ikke spiseligt), samt en nissehue med navn i.

VIGTIGT
Du skal spise aftensmad fredag hjemmefra, eller medbringe en madpakke til fredag aften.

Vi glæder os til en dejlig juletur med masser af frisk luft og hygge!

Spejderhilsen
Lederteamet hos Blushøjspejderne

Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 110
Ledige pladser: 18

Tilmelding til dette arrangement lukker 20-11-2018 23:00

Hvor

Lyngvej 68
Vig 4560

Tidspunkt

Fra 23-11-2018 17:30
Til 25-11-2018 15:00

Arrangør

Blushøjspejderne