Kursus for ledertrænere ("4-perle kursus")
04-08-2014 00:00 til 09-08-2014 00:00
Det Danske Spejderkorps
Deltagerne skal være Gilwellspejdere og have deltaget på Kursus for ledertræner ("3-perle kursus")
Kurset henvender sig til ledertrænere, der i eget spejderkorps har en aktuel og fremadrettet central rolle i ledertræningen. Kursusdeltagerne udvælges af eget spejderkorps. Deltagerne skal kunne kommunikere på Skandinavisk (dansk/norsk/svensk), da hele kurset vil foregå på disse sprog.
Vi vil hermed udfordre dig til at deltage i Nordisk Ledertræningskursus (NLK).
Vi håber, du har lyst til at deltage og indgå i et deltagercentreret, forpligtende udviklingsforløb, der fokuserer på, at du fremover kan være en endnu bedre ledertræner, der kan medvirke til at videreudvikle ledertræningen i dit spejderkorps.
Formål:
At udvikle og uddanne deltagerne til at varetage videregående træning af andre ledere, typisk på ledelses- og Gilwellkurser.
Mål:
At deltagerne oplever inspiration og udvikling gennem samarbejde og diskussioner med andre højt kvalificerede ledertrænere.
At anspore til en endnu bedre indsats som ledertræner i spejderarbejdet og herigennem bidrage til spejderarbejdets udvikling.
At øge deltagernes bevidsthed om det internationale aspekt i ledertræningen i WAGGGS og/eller WOSM.
Indhold:
Kurset tager udgangspunkt i den enkelte deltager som ledertræner med fokus på personlig udvikling i rollen som ledertræner og ansvarlig for ledertræning. Grundlaget for kurset er spejderværdierne og de metoder, som det nordiske spejderarbejde bygger på. Kurset vil indeholde et væsentligt element af teori vedrørende pædagogik, ledelse og udvikling. Begreber som refleksion, proces, relationer og værdier vil være centrale. Der vil være en vekselvirkning mellem præsentationer, øvelser, diskussioner og lejrliv.
Kurset forudsætter, at alle deltagere er aktive, engagerede og deltagende.
Ledige pladser: 0