Kano- og Vildmarkskursus

30-04-2015 00:00 til 03-05-2015 00:00

Det Danske Spejderkorps

Kano- og Vildmarkskurset er et kursus for dig, der skal lede klanens/troppens næste kanotur eller give dine ledere en anderledes oplevelse.

På dette kursus lærer du de avancerede paddeltag, der gør kanosejlads til en nydelse med mindst mulig energi. Formålet med kurset er at give den enkelte kursist alle de værktøjer, der skal til for at planlægge og gennemføre en vellykket og sikkerhedsmæssig forsvarlig kanotur med uerfarne deltagere. Kursisten bliver således i stand til at påtage sig ansvaret som turleder for troppens eller klanens næste kanosommerlejr.

Som noget nyt vil alle kursister blive undervist i overensstemmelse med The European Paddle Pass (EPP) og vil – såfremt du lever op til kravene – modtage et EPP-certifikat kort tid efter afsluttet kursus. Kano- og vildmarkskurset er desuden et hyggeligt kursus, hvor der vil være mange timer i kanoen på vej mod næste lejrplads, god tid under frokosten på en lille solbeskinnet svensk klippeø og ro ved bålet om aftenen, imens mørket langsomt sænker sig omkring os.

Under kurset arbejder vi med:

  • padleteknik og kæntringsøvelser.
  • udstyr.
  • rutevalg og planlægning.
  • sikkerhed.
  • vildmarksteknik.

Du er ...

  • min 15 år.
  • i stand til at svømme 200 m.

Kursusleder: Simon Wochner, kanovildmarkskursus@fjeldgruppen.dk
Sted: Lyngby, Sjælland + Olofström (Sverige)
Dato: 30. april - 3. maj 2015 (Store Bededagsferien)
Tilmelding: Blåt Medlem – først-til-mølle-princippet. Spejdere har fortrinsret.
Tilmeldingsfrist: 7. april 2015.
Pris: 1.800 DKK
Kursusnummer: 15703

Bemærk:
Fjeldgruppens kurser kan ikke betales via Blåt medlem, og foregår derfor ikke automatisk. Betaling for kurset skal ske til Fjeldgruppens konto: Regnr. 5361 Konto 0246983. Husk at noter dit navn og kursus i bemærkningsfeltet. Hvis du ikke selv skal betale, bedes du sende mailen videre til din kasserer. Tilmelding er først endelig registreret når betaling er modtaget. Har du spørgsmål vedr. betalingen, bedes du kontakte Fjeldgruppens  kasserer Daniel Berthelsen på kasserer@fjeldgruppen.dk

Pris: 1.800,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 0

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Arsenalvej 10
1436 København K
Danmark
+4532640050
info@dds.dk

Tidspunkt

Fra 30-04-2015 00:00
Til 03-05-2015 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps