Grupperådsmøde

21-02-2019 18:00 til 21-02-2019 19:00

Hunderup pigespejdere

Grupperådsmøde d. 21. februar fra kl. 18-19. 

Hvad er et grupperådsmøde? 

Grupperådsmødet er årets vigtigste møde. Det er den årlige ”generalforsamling” i Hunderup Pigespejdere, hvor bestyrelsen og gruppeleder vil orientere forældre om året, der er gået, og om planer for det indeværende år. Det er også på grupperådsmødet, at der er valg til det kommende års bestyrelse. 

Er det nødvendigt, at jeg deltager? 

Ja! Hunderup Pigespejdere er drevet unge og voksne spejdere og forældre. Alt arbejdet er frivilligt og ulønnet. Det er derfor ret enkelt: uden forældre, der engagerer sig og hjælper til, er der ingen Hunderup Pigespejdere! Overvej derfor allerede nu, hvad du som forælder kan bidrage med for at holde vores lille, unikke spejdergruppe i gang. På grupperådsmødet får vi hilst på hinanden, vi drøfte planerne for gruppen, og lederne kan fortælle, hvor og hvornår der er brug for vores hjælp. 

Hvordan foregår mødet? 

Spejderne er optaget af aktiviteter uden for hytten, mens vi holder møde inde i hytten. Før eller efter mødet (afhængig af gruppens mødetid) har du mulighed for at se, hvad din datter laver med sin gruppe, og for at hilse på lederne.  Vi sørger for, at der er kandidater til de ledige poster i bestyrelsen, at der er saft, kaffe og kage til alle – og for, at tidsplanen holder, så I kan komme hjem igen i ordentlig tid. Du kan derfor trygt og roligt vise din støtte og dit engagement for din datters spejdergruppe: kom og vær med - vi har brug for dig! Forslag, der ønskes behandlet på grupperådsmødet, skal være formanden i hænde senest to uger inden mødet.

 Bestyrelsen har sikret sig, at der er kandidater til alle ledige poster, men vi vil gerne have flere forældre i spil, så er du selv interesseret, eller har forslag om en kandidat, skal du kontakte bestyrelsens formand, Søren Østergaard på 2ostergaard@gmail.com 

Dagsorden er udsendt pr mail og også vedhæftet her. 

I umiddelbar forlængelse grupperådsmødet vil vi tage afsked med Anne Thorsmose, der i 5 år har været en af gruppens bærende og drivende kræfter som gruppeleder. Anne har valgt at stoppe hos os, for at få mere tid til arbejde og studier.  

 

Vi glæder os til at jer alle.  

Med venlig hilsen Bestyrelsen for Hunderup Pigespejdere.   


Tilmeld dig med spejderens navn og skriv antal børn og voksne inklusiv spejderen (af hensyn til kagebagerne:-)). Formel indkaldelse og dagsorden er også udsendt pr. mail. 



Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Chr. Molbechs Vej 6B
5230 Odense M
Danmark
26804902
gruppeleder@hunderuppigespejdere.dk

Tidspunkt

Fra 21-02-2019 18:00
Til 21-02-2019 19:00

Arrangør

Hunderup pigespejdere