Ledelseskursus 1 - Oktober 2016
07-10-2016 00:00 til 09-10-2016 00:00
Det Danske Spejderkorps
På Ledelseskursus 1 arbejder vi med
ledelse af voksne. Vi tilbyder en weekend pakket med relevant teori, mulighed
for netværksdannelse og praktiske værktøjer – naturligvis pænt serveret og
let-fordøjeligt.
Du kommer til at arbejde med værktøjer, der kan hjælpe dig med at tackle
udfordringer som fx at sætte den rigtige retning for din enhed, få flere ledere
og skabe bedre samarbejde på tværs af grene/grupper eller lignende.
Du kan sagtens deltage på kurset alene, men vi anbefaler at du tager en, eller
flere, med fra din gruppe/enhed – det giver et meget større udbytte af kurset,
og gør implementering meget nemmere, når I kommer hjem.
Udbytte:
- Forståelse og accept af ledelsesrollen
- Teori og værktøjer til rekruttering og involvering af voksne
- Forståelse for god kommunikation, med udgangspunkt i den anerkendende tilgang
- Værktøjer til at udarbejde strategi for egen enhed
- Forståelse for, og værktøjer til, prioritering af lederressourcer
- Udvidet netværk med andre folk der brænder for at arbejde med ledelse
Forudsætninger
For at få et fornuftigt udbytte af kurset, så skal
du være leder for voksne et sted i korpset – eller være på vej til dette. Det
kan være som grenleder med ledelsesansvar for andre voksne, gruppeleder,
bestyrelsesformand, medlem af divisionsledelsen, løbs-/arrangementsleder eller
udvalgsmedlem/-formand.Kurset er både for dig, der har mange års erfaring som
voksenleder og for dig, der først lige skal til at i gang med at lede andre
voksne.
Ledige pladser: 0