Adventure Camp 2019

08-07-2019 07:30 til 12-07-2019 17:00

Birkegruppen

Birkeklanen


Er du klar på eventyr, fede oplevelser og nye venner?

Adventure Camp er friluftsliv, sjov og ballade og sommerferieminder der hænger fast. Hvis du har mod på at tage ud på nye eventyr med samarbejde og kammeratskab i fokus, så kom og vær med.

Naturen er vores lokale og speciale. Her har vi masser af plads til store armbevægelser, masser af larm og utallige glade børn, der kommer trætte hjem om eftermiddagen. 

Vores faste base er hytten i Birkerød, beliggende i et stille område med både bålplads og egen sø. Det er her de fleste af vores aktiviteter foregår, men vi skal også en tur i Rude Skov. Programmet byder både på alt lige fra konkurrencer og fantasiløb til opgaver der tester både kroppen, hjernen og samarbejdet.

Nogle af aktiviteterne foregår i mindre grupper, du lærer derfor lynhurtigt nogle andre at kende og får muligheden for at danne nye venskaber. Andre aktiviteter foregår hele holdet samlet, så vi skaber fælles gejst og højt humør.

Holdet bag Adventure Camp er rutineret. Vi har tilsammen over 100 års erfaring med udendørsaktiviteter og vi har lavet Adventure Camp i mere end 10 år, da vi simpelthen ikke kan få nok!

Vi glæder os, og håber at se dig som deltager på dette års Adventure Camp. Vi er sikre på, at DU kan hjælpe os med at gøre det til en oplevelse, vi aldrig glemmer. Vi ses i uge 28!

Praktiske informationer:

  • Målgruppe: 7-12 år
  • Tid: Uge 28, mandag til fredag med mulighed for pasning mellem 7:30 og 17:00. Torsdag er der mulighed for at deltage i en aftensmadsaktivitet fra kl. 16-19
  • Der er aktiviteter fra 9:00-15:00
  • Sted: Birkehytten, Karpevænget 5, 3460 Birkerød.
  • Max: 40 deltagere
  • Arrangør: Birkegruppen, Det Danske Spejderkorps www.birkegruppen.dk/camp
  • Pris: 1000kr. (prisen inkluderer pasningstilbud mandag-fredag fra 7:30-17:00 og aftensmad torsdag)

Spørgsmål bedes henvendes til Camp@birkegruppen.dk
Pris: 1.000,00
Samlet antal pladser: 40
Ledige pladser: 0

Tilmelding til dette arrangement lukker 07-07-2019 09:30

Hvor

Karpevænget 5
3460 Birkerød
Danmark
info@birkegruppen.dk

Tidspunkt

Fra 08-07-2019 07:30
Til 12-07-2019 17:00

Arrangør

Birkegruppen