Verdens-bedste-pizza

28-04-2019 10:00 til 28-04-2019 14:00

Marselisspejderne - 15. Århus Gruppe

Junior

Du får hermed mulighed for at udleve din indre italiener og blive verdensmester i fremstilling af pizza´er.

Selvgjort er velgjort, så forløbet mod at skabe verdens bedste pizza starter med et møde, hvor vi snakker design, ideer, samler en form og støber vores egen pizzaovn.

Mens vi venter på hærdningen af selve ovnen, skal vi have nogle møder, hvor vi øver os i at lave pizzadej og tomatsovs, vi skal koge ost og hvis vi kan nå det, lave vores egen pepperoni.

Når hærdningen er ovre, skal vi lave et bord til pizzaovnen, have delene samlet og så er vi klar med alle vores kundskaber til at lave en pizza, der vil gøre den mest inkarnerede italienske pizzamester grøn af misundelse.

Forløbet vil køre sideløbende med jeres almindelige spejdermøder, så vi vil primært mødes i weekender og formentlig nogle hverdagsaftener, hvor I ikke i forvejen er til spejder. Vi forventer et forløb, hvor vi vil bruge 3 weekenddage samt 2-3 hverdagsaftener. Vi forventer ikke, at man som deltager i forløbet kan deltage samtlige dage, men vi håber selvfølgelig, at man kommer til så mange af møderne som muligt. Vi vil i forbindelse med den første mødedag, hvor vi støber ovnen, tale om et nærmere tidsprogram i forhold til at mødes.

Praktiske oplysninger:

  • Vi åbner op for 10 pladser/tilmeldinger efter princippet først til mølle.
  • Forløbet koster 50 kr. at deltage i, som betales i forbindelse med tilmelding via hjemmesiden som ved de almindelige tilmeldinger til lejre mv.
Program:

  • Søndag den 28. april 2019 kl. 10.00. Vi mødes i hytten, hvor vi taler udformning af pizzaovnen samt støber ovnen.
  • Torsdag den 16. maj 2019 kl. 17.00. Vi mødes i hytten. Vi skal lave hjemmelavet pepperoni. 
  • Vi vil aftale nærmere mødedage, hvor vi laver tomatsovs, øver os i at lave pizzadej samt lærer at lave vores egen ost.
  • Vi vil aftale en weekenddag, hvor vi mødes og samler et bord og pizzaovnen.
  • Vi vil holde et møde, hvor vi bruger alt det vi har lært og bager verdens bedste pizza´er.
Pris: 50,00
Samlet antal pladser: 10
Ledige pladser: 1

Tilmelding til dette arrangement lukker 23-04-2019 23:59

Hvor

Skovbrynet 47
8000 Aarhus C
Danmark
leder@marselisspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 28-04-2019 10:00
Til 28-04-2019 14:00

Arrangør

Marselisspejderne - 15. Århus Gruppe