Sov Ude på Kongelundsfortet
25-05-2019 15:00 til 26-05-2019 10:00
Kongelundsfortet
Blushøjspejderne
Selv om Sov Ude 2019 officielt er et spejderarrangement, er Sov Ude på Kongelundsfortet et samarbejde mellem Blushøjspejderne (DDS Amager Division), Københavns Familieidræt og Kongelundsfortets Outdoorcenter, der alle har stor erfaring med friluftsliv og aktiviteter for børn og unge.
Arrangementet henvender sig ikke bare til medlemmer af foreningerne, men til ALLE der har mod på at prøve en nat i det fri.
Men hvorfor skulle man dog sove udenfor? de fleste af os har jo en varm seng, og en telefon inden for rækkevidde.
Jo, dels sover man på en helt anden måde i den friske luft. Dels er der jo lagt op til en hyggeaften med familien, venner, naoben, eller bare en man møder. Og faktisk er der mange der aldrig har prøvet at sove ude, eller kun gør det sjældent. Hvornår har du sidst selv haft en overnatning i det fri?
På Kongelundsfortet har vi næsten alle former for udendørs overnatning til rådighed. Vi har sheltere, hængekøjer under overdækning, telte, bivuaker - og man kan da også sove under den åbne himmel, hvis ikke det regner for meget.
Så tag din mor, datter, far eller bror i hånden, tilmeld dig, og kom ud på Kongelundsfortet lørdag d. 25. marts. Se praktiske detaljer under programmet, og læs mere om det officielle arrangement på https://spejder.dk/sov-ude - og få gode tips og tricks til overnatningen.
Lørdag d. 25/5
Kl. 15 Velkomst og præsentation af arrangører + program
Kl. 15.15-17 Etablering af sovepladser, alt efter valg. Herunder slå telte op, bygge bivuak osv.
Familielege for dem som ikke laver soveplads – lege som man sagtens kan ”hoppe ind og ud” af (familieidræt)
Kl. 17-19 Bål, grill, mad og opvask. Medbring egen mad. Der vil være tændt i grillen og på bålpladserne. Der er mulighed for at låne en gryde J
Kl. 19 Aftenhygge om bålet, snobrød, snitteværksted, se på stjerner eller måske et aftenløb.
Søndag d. 26/5
Kl. 7-8.30 Bålene er tændt, hvis man skal bruge varme til medbragt morgenmad
Opvask og oprydning
Kl. 10 Farvel og tak for denne gang
Hvad skal jeg medbringe?
- Tag gerne liggeunderlag og sovepose med hvis du har. Ellers kan et tykt tæppe og en dyne også sagtens fungere. Husk evt. hovedpude
- Evt. eget telt
- Aftensmad
- Morgenmad
- Sovebamse, tandbørste, tandpasta, kam, vaskeklud, og hvad du ellers skal bruge til personlig hygiejne
- Vi stiller en række overnatningsmuligheder til rådighed - skriv ved tilmelding hvad du kunne tænke dig
- Bål til aften og morgenmad, samt grillplads efter behov til aftensmaden
- Toilethus
- Frisk vand
- Måske en skål suppe om aftenen
- Forskellige aktiviteter - ikke alt er på plads endnu
- Kr. 20,- pr. person - beløbet dækker aktiviteter og telte. Mad skal medbringes
- Den røde tilmeldingsknap i højre top af denne side sender dig til tilmeldingen.
- Så skriv til olem@mikkelskov.dk - så finder vi nok ud af det sammen.