Sommer-Gilwell 2020

01-08-2020 00:00 til 17-01-2021 00:00

Ryekol

Fordyb dig i spejderarbejdets idé og metoder Du vil gennem refleksion og brug af patruljerammen udvikle dig som person og som spejderleder.
Start din Gilwell-rejse med en sommerferieuge på Ryekol i skønne lyngklædte omgivelser. Gilwell er spejderbevægelsens højeste lederuddannelse, og du skal være forberedt på, at det er et 6 måneder langt forløb, hvor du forventes at arbejde med dig selv og dit spejderarbejde i et forpligtende samarbejde med de andre deltagere på kurset. Men det er hele rejsen værd!

Formålet med Gilwell er: 
•  At øge din bevidsthed om Det Danske Spejderkorps’ formål, værdigrundlag og betydning som børne- og ungdomskorps 
•  At du oplever godt spejderarbejde som grundlag for personlig udvikling og stillingtagen 
•  At du udvikler dig selv og dit spejderarbejde samt inspireres til fortsat udvikling.

Teamet har forberedt nogle gode og trygge rammer, der gør at formål og mål samt kursets tradition er indeholdt i kurset, og vi sikrer en udviklende proces for alle på kurset. Det konkrete indhold præges i høj grad af kursets deltagere, jeres svar på teamets foropgaver og jeres ønsker på kurset. Vi arbejder med de spørgsmål om spejderarbejdet, der optager dig og de øvrige deltagere. Vores væsentlige metoder i kurset er patruljearbejde, learning by doing, refleksion og værdibaseret ledelse.

Teamet:
Teamet består af: Hans Christian Andersen, Henrik Willadsen, Lene Krogh-Nielsen, Lene Raaby Andersen, Maiken Wildt, Sus Lynge Dahl, Tom Mortensen og Anders Ljørring. 

Forudsætninger 
Kurset forudsætter, at du er fyldt 23 år, har mindst 3-4 års erfaring som spejderleder og tidligere har deltaget på kurset “Ledelse i Praksis” eller har erfaring svarende til, hvad der arbejdes med på dette kursus.
Pris: 3.150,00
Samlet antal pladser: 24
Ledige pladser: 7

Tilmelding til dette arrangement lukker 09-06-2020 23:59

Hvor

Galgebakken 12
8680 Ry
Danmark

Tidspunkt

Kursus:
Fra 01-08-2020 00:00
Til 08-08-2020 00:00

Opfølgningsweekend:
Fra 15-01-2021 00:00
Til 17-01-2021 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps