Nytårsvandretur

12-01-2020 10:00 til 12-01-2020 15:00

Drastrup Skov

Jørgen Skytte Gruppe, Familiespejd, Mikroer i Jørgen Skytte Gruppe, Minier i Jørgen Skytte Gruppe, Juniorer i Jørgen Skytte Gruppe, Trop i Jørgen Skytte Gruppe

Den årlige nytårs vandretur

Vi vil gerne invitere alle spejdere, søskende, forældre og bedsteforældre på en frisk travetur søndag den 12. januar 2020.

Vi mødes kl. 1000 på P-pladsen på Kirkedalen i Drastrup Skov. Vi siger godt nytår og går af sted i samlet trop. I finder P-pladsen på en grusvej, der går fra Kirkedalen og op i skoven, kør efter Kirkedalen 88, så finder I det.

Turen er ca. 5 km og der er 5-km-mærke til de spejdere, der ikke har et i forvejen. Når vi er tilbage på P-pladsen, er der dejlig varm suppe til os, tilberedt af en flok tidligere ledere og styrelsesmedlemmer. For ikke at bruge engangsservice, så skal I alle huske kop, dyb tallerken og ske.

Når alle er tilbage og har fået frokost, slutter vi fælles af med uddeling af mærker og synger Spejderbror.

Turen er i et varieret, lidt fugtigt og bakket terræn. Husk vandtæt fodtøj.

Vi vil gerne vide hvor mange der kommer, derfor beder vi jer melde jer til via dette link: https://medlem.dds.dk/event/id/21743/register Husk at melde alle deltagere til med navn senest den 8/1-20.

Vi håber I har lyst til at deltage i en dejlig spejdersøndag med hygge og frisk luft.

Spejderhilsen

Lederne i Jørgen Skytte Gruppe



Tilmelding til dette arrangement lukker 09-01-2020 23:59

Hvor

Kirkedalen 88
Svenstrup 9230

Tidspunkt

Fra 12-01-2020 10:00
Til 12-01-2020 15:00

Arrangør

Jørgen Skytte Gruppe