Vintervandring

23-11-2019 13:00 til 24-11-2019 10:00

1. Birkerød Gruppe

Hans Christian Engelsens Flok

Vintervandring 2019

Hej ulv!


Er du klar til vores traditionelle

vintervandrings-madspisnings-filmkignings-popcornsgnasknings-overnatnings-og-morgenmads-tur 2019?

Vi mødes den 23. november kl. 13 i Naulakha. 


Du skal have spist frokost hjemmefra, og der vil være pit-stop undervejs med forfriskninger.

Når vi kommer tilbage til Naulakha, hviler vi vores trætte ben, spiser aftensmad, putter i poserne, gnasker popcorn og ser film, til vi falder i søvn. 


Inden vandreturen skal du sørge for at dine fødder er rene og dine negle er klippede. Dine underbukser skal helst være af bomuld, og det er bedst, hvis du har rigtige vandresokker eller uldsokker på. 

Spejderskjorten og bælte skal blive hjemme eller pakkes i den bagage, der venter i Naulakha.


På vandreturen skal du medbringe:

  • Lille turrygsæk til drikkedunk med vand og en mug / krus til forfriskning undervejs

  • Fornuftigt fodtøj - helst støvler, der sidder godt fast på foden. 

  • Tøj / overtøj: det bedste er ”lag-på-lag”: svedtransporterende langt undertøj og en fleece-trøje eller lignende. Uden på dette noget tøj, der er vindstoppende og gerne også vandtæt og åndbart. Undgå alt for varmt tøj, da du ellers vil komme til at "koge", når vi går. Husk hue, der dækker ørene og vanter/luffer og spejdertørklædet yderst.


Derudover skal du have en taske med sovepose, liggeunderlag, tandbørste/ tandpasta som kan blive lagt ved hytten.


Vi skal bruge:

  • Et forældrepar der vil møde os på ruten med saft og kage (vi aftaler nærmere om tid og sted)

  • Et forældrepar der vil lave mad til os lørdag aften (vi giver en hånd med)


Vi slutter søndag kl. 10.


Pris: 75,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 21-11-2019 23:59

Hvor

Hestkøb Vænge 22C
3460 Birkerød
Danmark
spejder@1b.dk

Tidspunkt

Fra 23-11-2019 13:00
Til 24-11-2019 10:00

Arrangør

1. Birkerød Gruppe