AFLYST - PLUS Udbrud

08-04-2020 19:00 til 12-04-2020 14:00

Colleruphus

Senior går i Udbrud -
Vi inviterer alle seniorer og klaner i det ganske land til at deltage i årets nye tilbud: Udbrudskursus.


På kurset vil du og din klan få den bedste inspiration til at få klanarbejdet til at køre derhjemme. Dette gør vi sammen gennem gakkede aktiviteter, learning by doing, en vis portion sjovere-vildere-dummere-spejd, en passende mængde natur og måske en lille bitte portion idiot.

Der vil være plads til sjovhed, udvikling, ligge i bunke og i øvrigt, at give den gas. 

Når du træt og udslidt, efter 4 dage i vores og dine medkursisters hænder, tager hjem, vil det være med en kuffert fuld af ideer og metoder, så du kan bygge aktivitetsniveauet op i din klan, og efterfølgende holde det kørende.

Seniorspejdere der tilmelder sig enkeltvis, vil blive sat sammen i sjak sammen med andre nice seniorer. Klaner vil blive sammen hvor det giver mening. Vi skal sove udenfor og vores kompetente køkkenhold vil servere maden. PLUS Udbrud sørger for materialer, alt I skal have med, er jer selv, det gode humør, og det der står i det kommende deltagerbrev. 

Mål med kurset: How to klanspejd 

Når man er klanspejder, står man pludselig i den situation, at ingen bestemmer hvad man skal lave. Derfor bliver klanen selv nødt til at stå for det, og det er ikke altid lige nemt. Målet med kurset er derfor at give seniorspejdere en god ide om “hvad skal vi lave?”, “hvordan kommer vi igang?” samt en god portion energi til at få det gjort. 

Kys og kram
PLUS Udbrud 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på  PLUSUdbrud@gmail.com   
Følg med på Facebook -  www.facebook.com/PLUSUdbrud


Pris: 1.925,00
Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 50

Tilmelding til dette arrangement lukker 18-03-2020 23:59

Hvor

Høje Sandbjergvej 11D
Holte 2840

Tidspunkt

Fra 08-04-2020 19:00
Til 12-04-2020 14:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps