Haraldsted cykelsommerlejr for Troppen

05-07-2020 10:00 til 09-07-2020 16:00

Trop i Gadstrup Gruppe

Troppens cykelsommerlejr 2020
5. - 9. juli

Kære trop spejdere.


Årets sommerlejr til Norge må vi desværre udskyde (forhåbentligt) til næste år pga. covid19.

I skal dog ikke snydes for en trops sommerlejr, så vi har planlagt en cykelsommerlejr i Ringsted/Hvalsø området.

Lejren bliver fra søndag 5/7 til torsdag 9/7. Vi overnatter i skove/på lejrpladser. Der overnattes i bivuak, eller hængekøje. Alle spejdere inddeles i små madhold, som sammen tilbereder maden – primært over Trangia. (Gruppen har hængekøjer og Trangiaer).

Turen inkluderer en lejr T-shirt, som kan bæres hvis uniformen bliver for varm.

Vi ved at mange har cykler uden bagagebærer, så bagagen bliver fragtet, beregn en turrygsæk til mad/drikke og regntøj/solcreme.

Stef og Tjalfe kigger forbi med kage om tirsdagen:-)

Vi sender lidt mere praktisk information og pakkeliste når vi nærmer os turen.

Takket være bl.a. juletræssalg giver Gruppen et tilskud til turen. Derudover har Lions Ramsø givet et tilskud på 3.000 kr.

Egenbetaling er på 350,- kr. som betales ved tilmelding.

Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage – og vi glæder os til nogle gode dage sammen med jer. Husk tilmelding senest 26. juni.


Spejderhilsen fra Morten, Mette, Christiane og Jens


Pris: 350,00
Antal pladser: 25
Ledige pladser: 11

Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 18-06-2020 23:59

Hvornår

Fra 05-07-2020 10:00
Til 09-07-2020 16:00

Arrangør

Gadstrup Gruppe