Oprykningstur for alle Sortebrødre

28-08-2020 17:00 til 30-08-2020 11:00

Hylkedam Gelsted
Gelsted, Danmark

Sortebrødrene

Kære Sortebrødre 

Den 28.- 30. august skal alle Sortebrødre (også dem der ikke rykker op), som sædvanligt af sted på den traditionsrige oprykningstur til Spejdercentret Hylkedam, Hylkedamvej 54. 
Der er mange hemmelige og spændende ritualer, som vi alle kan glæde os til. 

Lige som sidste år, skal de forskellige grene af sted på forskellige tidspunkter, som I kan se nedenfor (Klan Starkad og Familiespejd aftaler selv tidspunktet for deres transport og deltagelse).

Troppen og Juniorer
Fredag d. 28/8 kl.17.00 - Afgang fra Frederiksmindehytten. kørsel arrangeres grenvis. 
Medbring: Madpakke + drikkelse til fredag aften.

Mikroer og ulve
Lørdag d. 29/8 kl.11.00 - Vi mødes i Gelsted , Hylkedam. Forældre aftaler evt. samkørsel inden. 
Medbring: Madpakke + drikkelse til lørdag frokost.

Program
Som sædvanligt har vi fælles aktiviteter/løb for hele gruppen lørdag eftermiddag samtidig med at vi forbereder de forskellige oprykningsceremonier i grenene.Lørdag aften holder vi vores oprykningsceremonier for alle grenene og søndag har vi grenvise aktiviteter, så de nyoprykkede spejdere, kan lære deres nye spejderkammerater at kende.Derfor er det også vigtigt, at alle er med hele weekenden og ikke tager hjem lørdag aften efter oprykningsceremonien eller bliver hentet tidligt søndag morgen.

Pakkeliste
Sovepose og liggeunderlag (familiespejd, mikro og ulveunger sover i telt; juniorer sover under oversejl, troppen sover i bivuak), 
nattøj og sovedyr - efter behov:-)
Bukser, T-Shirt, undertøj, strømper, varm trøje
Uniform og tørklæde har vi på
Regntøj + gummistøvler 
Toilettaske med indhold samt håndklæde
Kniv, gaffel, ske, tallerken, krus, viskestykke - husk navn på - mange har de samme sæt fra Spejdersport
Lommelygte 
Madpakke og drikkedunk med vand til lørdag frokost (kun mikroer og ulveunger)                     

Afgang fra lejren søndag den 30/8
Forældrene henter ved Hylkedam kl.11.00. Husk at vi først tager afsted fra Hylkedam, når vi har haft fælles afslutning ved flaget. 
Vi er i et skovområde, så husk at kigge jeres børn efter for tæger/skovflåt - også nogle dage efter hjemkomst.

Der opkræves ikke særskilt betaling for oprykningsturen, da udgifterne er indregnet i kontingentet.  

Skriv spejderens rigtige navn og hvilken gren han er spejder i, når I tilmelder jer.


Madforældre + bagværk
Vi ønsker os, at der er 4 forældre, der vil melde sig til at stå for indkøb og madlavning på turen - vi lover godt selskab og glade spejdere. Vi håber også at der er nogle af jer der vil bidrage med bagværk - kager, boller, brød. 

Mange Spejderhilsener Lederne hos Sortebrødrene

Tilmeldingen til dette arrangement er lukket, fordi arrangementet er startet

Hvor

Hylkedam Gelsted
Hylkedamvej 54
    5591 Gelsted
    Danmark

Hvornår

Fra 28-08-2020 17:00
Til 30-08-2020 11:00

Arrangør

Sortebrødrene
23607326
gl@sortebroedrene.dk