Fjeldmad uden pulver
01-04-2022 20:00 til 03-04-2022 14:00
Aarhus-området
OBS! - Hvis du er
DDS'er, så husk at logge ind på Medlemsservice, inden du tilmelder dig kurset.
Så vil din deltagelse på kurset fremgå af dit spejder-CV i Medlemsservice.
Fjeldmad Uden Pulver er kurset hvor du i den grad får udvidet din horisont i forhold til hvilken slags mad man kan have med på tur, hvor godt det kan smage og hvor let det er at tilberede. Vi lærer dig at sammensætte og tilberede måltider fra bunden ved hjælp af dehydrerede ingredienser, og introducerer dig til teknikker og metoder der gør dig i stand til selv at udvikle mundvandsfremkaldende opskrifter. Du får lov at smage dig igennem færdige retter og at afprøve gennemtestede opskrifter, og du kan sammen med de andre kursister gå amok i eksperimenter og idéudvikling. To ting er sikre: Du kommer ikke sulten hjem fra kurset, og du vil aldrig mere spise kedelig turmad!
Når man sammensætter sine måltider fra bunden kan man selv rette ingredienser til efter smag, allergier eller ønsker om at retterne for eksempel skal være vegetariske, veganske, eller særligt klimavenlige. På dette kursus lærer du om tørring af mad i både teori og praksis, og om hvordan man kan lave en madplan med nok af det hele. Vi vil i et vist omfang også komme ind på hvilke planter og svampe man kan supplere sin kost med.
Forudsætninger for at deltage:
Du skal være fyldt 15 år.
Hvis du har allergier eller lignende, skal du selv kunne sikre dig at du ikke får noget du ikke kan tåle.
Læs mere om kurset på https://fjeldgruppen.dk/info fjeldmad.html
Fjeldgruppen følger naturligvis myndighedernes og korpsenes anbefalinger vedrørende Corona. Skulle omstændighederne tvinge os til at aflyse kurset får man naturligvis hele kursusafgiften refunderet. Derudover gælder Fjeldgruppens afbudsregler
Fjeldgruppens kurser kan ikke betales
via Medlemsservice og foregår derfor ikke automatisk.
Betaling for kurset skal ske til
Fjeldgruppens konto: Reg.nr.: 5361 og kontonr.: 0246983. Husk at
notere dit navn og kursus i bemærkningsfeltet. Hvis du ikke selv skal betale,
bedes du sende mailen videre til din kasserer. Din tilmelding er først
endelig registreret, når betaling er modtaget. Har du spørgsmål vedr.
betalingen, bedes du kontakte Fjeldgruppens kasserer, Berit
Schultz, på kasserer@fjeldgruppen.dk.
Ledige pladser: 10