Helt-i-skoven - Gruppedag 2017
25-02-2017 10:00 til 25-02-2017 15:00
Bagsværd Gruppe
Kære forældre, spejdere, ledere m.fl
25. februar holder Bagsværd Gruppe sin årlige gruppedag. Og i år holder vi gruppedagen ude i Hareskoven - vi er med andre ord Helt-i-skoven.
Ved dette arrangement vil vi prøve at bytte roller:
Spejderne får lov til at lege ledere, og hver gren har derfor forberedt en kort post på et løb til Jer
I forældre skal lege spejdere, og I skal på løb i patruljen - så her vil i forældre få lejlighed til at opleve, hvad jeres børn laver til spejder, og hvilken post hver gren har forberedt for Jer.
Lederne skal prøve at være forældre og kigge på og udføre passende vejledning.
Vi mødes alle sammen - forældre, spejdere og ledere - kl. 10.00 på Hareskov st. og siger velkommen.
Spejderne og lederne går ud på post - Forældre og evt. medbragte søskende bliver delt ind i patruljer. Siden er vi på løb i et par timer.
Klokken 12.30 spiser vi madpakker ved bålpladsen/bålhytten i Hareskoven.
Kl. 13.00 til 14.30 holder vi grupperådsmøde ved bålpladsen i Hareskoven, hvor vi opsummerer det spejderarbejde vi har lavet i gruppen indtil, hvor vi godkender udviklingsplan, og hvor vi vælger ny bestyrelse. Her skal I også bruge flere af løbets poster fra om formiddagen.
Vi er færdige igen kl. 14.30 ved bålpladsen i Hareskoven.
Medbring (minimumsliste):
- Masser af godt humør
- Pen og papir og din reglementerede uniform og tørklæde (hvis du har )
- Varmt tøj efter vejret, særligt varmt fodtøj - vi er ude i 5 timer!
- Madpakke til frokost (ca. 12.30)
- Drikkedunk
- Kop til at få noget varmt at drikke
Vi tror det bliver rigtig sjovt og spændende at prøve, og vi glæder os til at se Jer alle.
Kæmpestor spejderhilsen,
Lederne og styrelsen i Bagsværd Gruppe