Sheltertur for Troppen

29-10-2021 17:00 til 30-10-2021 12:00

Arden Naturlegeplads

Spejder Grenen

Sheltertur for troppen

Kom med på en hyggelig overnatning sammen med andre tropsspejdere i Rold Skov Division, fra fredag den 29. oktober til lørdag den 30. oktober.

Vi skal være på Naturlegepladsen i Arden, Mejerivej 37, 9510 Arden.

Vi mødes på Naturlegepladsen fredag kl. 17.00 og slutter samme sted lørdag kl. 12.00. Hvis I har svært ved at nå det til kl. 17.00, så giv besked om hvornår I kommer.

Vi laver aftensmad sammen og hygger med lejrbål og måske et lille løb ud i mørket.

Lørdag efter morgenmaden går vi ud på Geo-caching et par timer inden vi slutter af.

Medbring:

·       Personligt udstyr til overnatning.

·       Et indslag til lejrbålet pr. gruppe.

·       Noget guf eller dessert, gerne noget der kan deles.

·       Nogle småting til at lægge i Geo-cachene når vi finder dem.

o   Det kan f.eks. være: en legoklods, en Kinderæg-figur, en perle, et spejdermærke, en perleplade eller………..

·       Drikkevarer, hvis I vil have andet end vand, kakao, the og kaffe.

Der er 5 sheltere med 4-5 pladser i hver og det er også muligt at hænge hængekøjer op eller bygge en bivuak. Jeg tager gerne divisionens hængekøjer med hvis nogen vil bruge dem.

Jeg sørger for aftensmad og morgenmad, samt det udstyr der skal bruges til at lave det, men vi hjælper selvfølgelig hinanden med tilberedning og opvask.

Hvis I vil deltage, skal I skrive til mig, senest på tirsdag den 12. oktober, på ajochumsen@city.dk og fortælle hvor mange spejdere og ledere I ca. kommer.

Endelig tilmelding sendes til mig på mail og skal indeholde: antal spejdere og ledere, besked hvis nogen af jer vil sove i hængekøje eller bivuak, samt om I ønsker at låne divisionens hængekøjer. Betaling til divisionens konto 9163 5380040688, skal ske sammen med tilmelding og senest fredag den 22. oktober. Det koster 60 kr. pr. deltager, husk at skrive gruppenavn på overførslen.

Jeg glæder mig til at se jer og jeres spejdere.

 

Spejder hilsen

Anne Jochumsen, Divisionsledelsen.

 


Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Mejerivej 37
Arden 9510

Tidspunkt

Fra 29-10-2021 17:00
Til 30-10-2021 12:00

Arrangør

Rold Skov Division