Æbleskivesalg

20-11-2021 11:00 til 20-11-2021 18:00

Kgs. Lyngby Gruppe

Hjælp til gruppens salg af æbleskiver ved Lyngby-Taarbæk kommunes julearrangement.
Kære alle forældre og hjælpere med tilknytning til Kongens Lyngby Gruppe i DDS

Lørdag den 20. november 2021 er der juletræstænding på Kulturtorvet mellem Magasin og Kulturhuset. Traditionen tro står Kongens Lyngby Gruppe klar med en bod, hvorfra der sælges gløgg, kakao og æbleskiver.
At vi vælger at stille op med denne salgsbod, skyldes bl.a. den forhåbentlig gode indtjening der kan give til gruppens arbejde i løbet af året, men også at vi gerne vil profilere spejdergruppen og Det Danske Spejderkorps i Lyngby.

Det kræver mange hjælpende hænder, at stille op med sådan en salgsbod – både før, under og efter selve juletræstændingen. Der er i år - grundet al letbaneforberedelsesbyggeriet - ikke noget fakkeloptog. Men der er stadig underholdning på scenen og juletræstænding ved borgmesteren. Vi håber derfor på, at mange af jer forældre, gruppehjælpere og andre med tilknytning til gruppen, har lyst til og mulighed for at give nogle timer af jeres lørdag til dette arrangement. Kan man ikke på selve dagen, er der også brug for lidt hjælp i dagene op til arrangementet. Bare byd ind 🙂

Overordnet er der følgende opgaver:
Pakning af materiel i Kærnehuset – dette skal ske senest torsdag den 18. november
Indkøb (Lidt i dagene op til og på dagen hente de varer, der er bestilt i Meny)
Opstilling af telt, anretterbord, skilte m.m. på Torvet 
i mellem Kulturhuset og Magasin
Opvarmning af æbleskiver (i Meny)
(Tropsspejderne fragter løbende æbleskiver fra Meny til Torvet i mellem Kulturhuset og Magasin)
Tilberedning og salg af drikke og æbleskiver
Oprydning/nedtagning af salgsboden
Opvask og lægge-materiel-på-plads i Kærnehuset

På dagen er der generelt brug for jeres hjælp i perioden kl. 12.00 til ca. 18.00, men det er ikke nødvendigt at alle står til rådighed i hele perioden. Selv lidt hjælp er en stor hjælp 🎅 🤶


Meld venligst snarest muligt tilbage med besked om du/I kan hjælpe gruppen lørdag den 20. november, i hvilket tidsrum, og evt. også hvilken opgave du/I helst vil være med til. Svar på cluplau@hotmail.com eller 30 37 27 56.

Et par dage før afholdelsen vil alle modtage en mail med nærmere info om tider, mødested, specifikation af de enkelte opgaver m.m.

Hvis der er spørgsmål til noget, må I endelig kontakte mig.

På vegne af bestyrelsen i Kgs. Lyngby Gruppe

Venlige hilsner

Camilla Luplau

Mail: cluplau@hotmail.com
Mobil: 30 37 27 52
Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 50

Tilmelding til dette arrangement lukker 20-11-2021 23:42

Hvor

Engelsborgvej 50
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
info@lyngbyspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 20-11-2021 11:00
Til 20-11-2021 18:00

Arrangør

Kgs. Lyngby Gruppe