Miniskæg
21-05-2022 09:00 til 22-05-2022 14:30
1. Otterup Gruppe
Minier i 1. Otterup Gruppe
Grønspætterne i Andeby har bedt om vores hjælp. Skurkene er ved at overtage magten i Andeby og er tæt på at få fingrene i Joakim von Ands lykkemønt. Sker dette, er Andeby fortabt.
Der er derfor brug for at minierne i Kong Knud Division kommer Grønspætterne og Andeby til undsætning.
Lørdag skal vi bekæmpe skurkene, så de ikke får fat i lykkemønten. Vi skal derfor på bedste spejdermanér overvinde skurkene, så vi kan få dem smidt på porten og freden igen kan sænke sig over Andeby.
Søndag har Grønspætterne inviteret til marked, hvor vi får mulighed for at prøve kræfter med en række sjove og spændende aktiviteter, inden vi pakker vores lejr sammen.
Vi skal ligge i telt og lave mad over bål, mens prøven står på, så pak til udendørs overnatning.
Det er før sket, at Andeby er blevet oversvømmet af regnen, så husk endelig regntøjet.
Vi mødes lørdag kl. 9.00 ved Spejderhuset, Stenløkkevej 42, 5450 Otterup
Vi skal hentes søndag kl. 13.30 på Hylkedam, Hylkedamvej 54, 5591 Gelsted, og vi forventer at være tilbage ved Spejderhuset ca. kl. 14.30, hvor vi allesammen hjælpes ad med at tømme trailer, hænge evt. våde telte til tørre osv.
Turen koster 170 kr. per person. Tilmelding og betaling sker på www.1otterup.dk senest 26. april 2022,
her beder vi jer også skrive, om I kan hjælpe med kørsel, bagning mm.
Pakkeliste – alt bedes være mærket med spejderens navn:
Uniform, tørklæde - husk at have papir/blyant/plaster/gerne sangbog i spejderlommen
Madpakke og drikkelse til frokost lørdag
Lille rygtaske med drikkedunk
Sovepose, liggeunderlag
Regntøj og gummistøvler
Toiletsager – håndklæde – vaskeklud - solcreme
Flad og dyb tallerken, bestik, krus og viskestykke
Undertøj, strømper og nattøj, evt. joggingtøj
Lange bukser shorts, T-shirt og varm trøje.
Skiftesko - Sygesikringsbevis
Bålkappe/ tæppe – lommelygte og gerne et sovedyr
Med Andeby-spejderhilsen fra Emma, Jonas, Asbjørn, Heidi og Lisbeth