SL 2022

23-07-2022 09:00 til 31-07-2022 15:00

Spejdernes Lejr 2022

Minier, Juniorer, Trop, Klan

Her kan du tilmelde dig spejdernes Lejr 2022 - Alle spejdere der er mini, junior, trop og senior kan deltage.

Vi har ventet i fem år, og nu sker det: Til sommer drager spejdere fra hele landet på SPEJDERNES LEJR! Det er den ultimative spejderoplevelse med nye og gamle spejderkammerater, mad over bål og sjove aktiviteter. 

Lejren ligger ved Hedehusene, hvor alle os fra 4. Absalon har vores egen lille lejrplads lige ved siden af en masse andre grupper. Vi skal bygge køkkenbord af rafter og sove i telt. Hver aldersgren tager med deres spejderledere ud på aktiviteter i løbet af dagen, hvor vi også vil møde andre spejdere. For vi er ikke alene. Hele Spejdernes Lejr er ca. 30.000 spejdere! De fleste kommer fra Danmark, men der er også spejdere fra udlandet.

Spejdernes Lejr er en kæmpe oplevelse for store og små. Det er en hel uge, hvor man hver eneste dag får nye indtryk og en god dosis bålrøg. Det er en hel uge, hvor vi kan være sammen i vores gren, hygge i teltet og fortælle spøgelseshistorier ved bålet. En hel uge, hvor de store spejdere møder spejdere fra andre kulturer og afprøver vilde spejderfærdigheder. 

DU må ikke gå glip af denne enestående chance: Skynd dig at tilmelde dig på linket! Der er sidste frist fredag 25/2 - 2022

I løbet af lejren vil der være en besøgsdag for nysgerrige forældre, hvor spejderne viser forældrene rundt og giver lidt af den særlige stemning, der er på en landslejr – vi melder dagen ud, når vi kender nærmere til aktivitetsplanerne. 

Spejdernes lejr koster 2250 kr (+ rafter, lejrudstyr mm.) for alle deltagere, men gruppen har valgt at bruge nogle af de opsparede penge fra corona-nedlukningen, og derfor skal spejderne kun betale 1.650 kr. og lederne betaler 500 kr.

Pris: 1.650,00
Samlet antal pladser: 60
Ledige pladser: 22

Tilmelding til dette arrangement lukker 30-06-2022 10:31

Hvor

Tranemosevej 2
Hedehusene 2640

Tidspunkt

Fra 23-07-2022 09:00
Til 31-07-2022 15:00

Arrangør

4. Absalon Gruppe