Divisionsturnering 2022 - Minier

07-05-2022 08:45 til 08-05-2022 11:45

Valdemar Atterdag

Minier

JENS BANG DIVISIONSTURNERING  2022


I weekenden d. 7.-8. maj 2022 skal vi med til Divisionsturnering på Kølhøjhus Spejdercenter, Bønfeltvej 25, 9510 Arden. Vi GLÆDER os helt vildt – for det bliver SUPER SJOVT! Temaet i år bliver Star Wars, så vi forventer stor kampgejst og mange spændende væsner.  


Divisionsturneringen er for alle DDS-spejdere i vores Division. Vores division hedder Jens Bang (derfor mærket på jeres uniforms højre lomme) og den sækker Aalborg med opland.


Til Divisionsturneringen skal vi lave forskellige spejderopgaver, ligesom når vi ellers er på ture, og så gælder det altså her om - ud over at have en herlig spejdertur med sine spejdervenner og måske få nye spejdervenner - at klare sig bedst til opgaverne. Deraf at det er en turnering.  


Divisionsturneringen foregår med forskudt start for de forskellige grene, og minispejderne skal være med fra lørdag til søndag.


Vi mødes ved spejderhuset lørdag den 7. maj kl. 08.45 og kører samlet derfra kl. 09.00.  Vi laver samkørsel derud, men på vej hjem er det vores erfaring, at spejderne gerne vil hentes af egne forældre (og forældrene vil gerne ud at se, hvor spejderne har været), så der laver vi ikke en fast plan, men vi skal sammen nok sørge for, at alle selvfølgelig kommer med hjem, hvis egne forældre er forhindrede i at køre.


Alle medbringer personligt grej inkl. spisegrej samt sovepose og underlag til overnatning i telt. Derudover medbringes madpakke og drikkedunk til frokost lørdag.


Vi slutter alle af med en fælles præmieoverrækkelse søndag den 8. maj kl. 11.30, hvorefter vi kører hjem. Alle deltagende spejdere får et mærke til uniformen.

Pris for en fantastisk Divisionsturnering i Star Wars-universet er kr. 200,00 for minispejdere.


Tilmelding senest den 20. april 2022.  

Er der nogle voksne, der har lyst at være med (måske for at ens barn har mod på at deltage), så sig endelig til. Prisen for hjælpere er kr. 100,00. 

Har I spørgemål må I endelig tage fat i Marianne på 22534463.


Spejderhilsner fra

Minilederne 

Pris: 200,00
Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 26

Tilmelding til dette arrangement lukker 21-04-2022 07:59

Hvor

Lindekrogen 1
9260 Gistrup
Danmark

Tidspunkt

Fra 07-05-2022 08:45
Til 08-05-2022 11:45

Arrangør

Valdemar Atterdag