Pinselejr 2022

04-06-2022 09:00 til 06-06-2022 16:00

Kulsø Spejdercenter

12. Århus Gruppe

Hvert år tager alle spejdere i 12. Århus Gruppe på pinselejr til Kulsø Spejdercenter ved Nørre Snede. Pinselejren er en rigtig dejlig tur, hvor vi skal bygge lejr, sove i telt, sejle i kano, have lejrbål og meget mere. Nogle af aktiviteterne vil være aldersopdelte og gruppeopdelte, mens andre vil være fælles for alle.

I år bliver pinselejren for mini, junior, trop og klan.

Afgang: Lørdag den 4. juni kl. 9.00 i fælles bus fra lokalerne på Skovvangsvej. 


Hjemkomst: Mandag den 6. juni cirka kl. 16.00 samme sted.
Vi vil gerne have lidt hjælp til at pakke fællesgrejet ud, når vi ankommer til lokalerne.

Pris: 3 00 kr. pr. spejder, som dækker mad, transport, pladsleje, kanoleje og aktiviteter.
Pengene betales ved tilmelding, og tilmeldingen er bindende.

Tilmelding: Seneste frist for tilmelding er søndag den 22. maj. Der kan ikke tilmeldes efter denne dato. Tilmelding og betaling ordnes via gruppens hjemmeside: www.12aarhus.dk

Pakkeliste: Husk en god madpakke til frokost lørdag!
Derudover skal du medbringe almindelig oppakning til teltlejr. Du skal selv kunne bære rygsækken cirka en kilometer mellem bus og lejrplads. Husk, det kan blive koldt om aftenen, og husk at det kan være rart at have myggenet med, hvis man har et.
Du kan se en pakkeliste i din lille lommebog (Flammen/Ilden/Bålet).
De tilmeldte minier får en detaljeret pakkeliste inden lejren.
Lommepenge: 20 kr. Der må ikke medbringes slik og lignende.

Pris: 300,00
Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 6

Tilmelding til dette arrangement lukker 22-05-2022 23:59

Hvor

Kulsøvej 19
Give 7323

Tidspunkt

Fra 04-06-2022 09:00
Til 06-06-2022 16:00

Arrangør

12. Århus Gruppe